Tysklandstur 2021
Allerede foråret 2020 blev det det besluttet at vi ville samle et hold på 6 personer til at prøve lidt trykjagt i det tyske.
Imidlertid blev denne plan jo indhentet af samme virussygdom som ødelagde meget andet godt jagt det år. Så da Tyskland lukkede for indrejse fra Danmark et par dage inden var turen ødelagt.
![[Image: 20211114-121733.jpg]](https://i.ibb.co/84YzkKX/20211114-121733.jpg)
Proviant
I løbet af marts 2021 tog en frisk plan form, og vi fandt i løbet af året 5 jagter på 4 meget forskellige typer revir.
Endelig blev det søndag den 14 november og vi skulle afsted til første hotel, så vi kunne være klar til jagtdag 1, mandag morgen. Vi havde fået at vide der ikke kunne gives, hverken aften eller morgenmad på hotellet, hvilket viste sig at være fordi det var under renovering. Nå ja, aftensmaden blev indtaget på en tyrkisk restaurant der lå lige over for hotellet, og vi havde selv medbragt morgenmad (rigeligt med kogte æg).
Vi skulle mødes mandag morgen klokken 08,00 ved ammunitions bunkeren i skoven, hvortil vi havde fået koordinater. Her blev vi modtaget af en der viste vej længere ind i skoven til en ankomstkontrol, hvor vi ind af bilvinduet fik tildelt et hold.
Da vi var kørende i 2 biler, og tyskerne var informeret om dette, blev vi splittet op til 2 forskellige hold. Mit hold bestod foruden Michael, CP og mig selv af et par tyskere. Det viste sig at vores gruppe-anstiller/leder, var en vis Ron Weasley, der åbenbart er kendt fra Harry Potter filmene. Han var lige blevet overflyttet hertil fra Potsdam skovdistrikt, og kunne ikke fortælle så meget om hvad vi kunne forvente på de tildelte poster. Dog fik vi oplyst der var tilmeldt 90 skytter til denne jagt, men på grund af Corona afholdtes ingen parole og kun symbolsk parade.
Der måtte skydes: alt kronvildt, dog kalv før hind, og klasse 1 og 2 hjorte kostede 2000€. Alle svin, dog ikke førende so, hvis der var stribede grise med. Endeligt alt råvildt måtte nedlægges, men ingen rovvildt. Endelig var de begrænsning at man skulle indstille skydning hvis der var skudt på 2 stk. vildt der ikke lå synligt forendt.
Jagt i bakkerne.
Terrænet var meget bakket, og CP, Michael og mig fulgte efter Ron Weasley, helt om på modsatte side at skoven, hvor vi skulle bevogte et stykker der skrånede ned mod en vej.
Michael fik den første post vi kom til. Den lå lidt op af bakken i kanten af noget ungt granskov, der ikke var tættere end man kunne se imellem stammerne.
Næste post var til mig, og jeg fik et valget imellem et tårn eller ”drivjagtsbuk”. Tårnet var vi lige kørt forbi, det stod lige foran et stort stykke tyk krat, hvor der helt sikkert ville være/komme vildt. Problemet var at det stod foran krattet, så vildtet skulle ud af det tætte for at man kunne beskyde det.
Den anden post var op af bakken, og man kunne se den op af et skovspor, hvor den stor i rimeligt tæt underskov. Det var denne post jeg valgte og skulle nu bevæge legemet op til posten, af en stigning der viste sig at være meget længere og stejlere end den var bedømt til.
Kom sku noget til pusten, og som det første skulle der lige laves en stak lort ved tårnet, hvilket ikke var problematisk da man jo af erfaring altid har masser af papir med på den slags jagter.
Resultatet af den kropslige lettelse blev overdækket med blade og græs, hvorefter posten blev indtaget og riflen ladt. Posten syntes jeg var god, med tæt bevoksning, og så tæt bevoksning at man kun kunne skyde 30-40 meter, men skovsporet som eneste undtagelse, med andre ord PERFEKT.
Roen faldt langsomt på, nu da det 3½ timers lange drev var gået i gang, og efter 1 times tid hørtes hunde i det fjerne. Nu kom en ræv listende, meget forsigtigt kom den ud 7-8 meter fra mit tår, helt uden at vide jeg sad der. Den stoppede lige under tårnet og så bekymret imod de stadig fjerne hunde der kunne høres. Så satte den sig og gabte, imens den så ud til at lægge en plan. Jeg betragtede ræven der jo befandt sig under 2 meter fra mig, uden dan var klar over det. Det var en meget fed ræv, næsten helt cylinderformet, med meget lys orange pels, men den så sund og rask ud. Efter nogle minutter besluttede den sig at luske videre, væk fra de hundene der nu tydeligvis var i fuld hals efter vildt, men stadig meget langt væk. Da den nu luskede videre kom den lige hen over mine ”efterladenskaber”, der jo kun lå begravet under et tyndt lag blade/græs/jord. Ræve stoppede og så lige ned i det, hvorefter den forsigtigt stak snuden ned. Ved ikke om snuden kom helt ned i det, men den fik pludselig næsen trukket op og rystede kraftigt på hovedet, hvorefter den i ret hurtig trav forsvandt.
Hundene kom nærmere, og der kom mere og mere gang i det hele med hunde der halsede på spor. Pludselig kom nogle hunde nu meget nær i fuld hals, og riflen blev afsikret samtidigt med at hjertet gik i høj gear. Så kom de, den tætte underskov raslede flere steder, imens hundene nu var rigtig tæt på. Så lige et glimt af gris der smuttede igennem det tætte uden chance for skud. Nu var hundene helt henne ved mit tårn, og alt var kaos. Grisene ville tydeligvis ikke over skovsporet, ligesom de heller ikke ville over de lidt mere åbne stykker omkring mit tårn.
Kikkede lige en ekstra gang hele vejen rundt, hvor jeg nu fik øje på en hind og kalv der stod 50 meter fra mig på sporet g så efter hundene. Det var tydeligt at hun ventede på at grise og hund skulle smutte over sporet for så selv at løbe bag hundene. Riflen kom hurtigt op på kalven som dog stod dækket bag hinden, så skud var umuligt. Efter 10-12 sekunder smuttede hun nu ned bag mit tårn som stadig var næsten omgivet af grise og hunde der løb i ring. Kalven gav aldrig skudchance.
Så pludselig smuttede en stor frishling over skovsporet ned af bakken 20 meter fra min post. Det er naturligvis umuligt at skyde på sådan en smutter. Den næste smuttede 5 meter ved siden af mit tårn og løb over det lidt mere åbne stykke omkring min post. Nåede lige at få sat et skud ind, men var ret sikker på at det var en forbier. Kunne tydelig høre en gris mere der flygtede ned langs sporet, dog uden at krydse. Hundene fulgte nu efter den gris jeg havde skudt på, og de kom ret hurtigt ud på afstand.
Huha hvor hjertet var i gang og bukkefeberen var i hele kroppen. Stille og roligt gik det over og Ca. 20min senere kom hundeføreren forbi. Han havde lige brug for et hurtigt hvil og vi fik en god snak. Han levede af sine hunde. Til denne jagt havde han medbragt 10 hunde, 9 erfarne og en under uddannelse. De var specielt afrette til kun at gå på hals efter svin. De gik kortvarigt efter rå/kronvildt men altid uden hals. Da en af dem pludselig gik i hals lige 150 meter op af bakken fra mit tårn, kunne han roligt fortælle at det var råvildt, og hunden var den nye under uddannelse, det kunne han høre. Råvildtet gik i en stor bue bagom tårnet og forsvandt ned af bakken, hvor hunden da også holdt op med at halse. Det anskudssted hvor jeg havde skudt på grisen blev undersøgt af en hund der lige kom forbi, og føreren kunne oplyse at han kunne se på sin hund at grisen ikke var ramt. Så var de 3-4 minutters samtale forbi og han drog videre med sine hunde der sværmede omkring ham i op til flere hundrede meters afstand.
Kort efter han var gået, kom sprang et rådyr over sporet neden for mig, uden jeg nogensinde nåede at løfte riffel. Det sidste stykke tid op mod ”Hahn in ruh” klokken 12,30, forløb med en del hunde der kom ret tæt på med hals. Pludselig stod der 3 stk. kronhinder foran mig. De stod Ca. 60 meter fra tårnet, på et af de få steder der rent faktisk var muligt at se så langt. Den forreste var tydeligvis føreren, så jeg holdt på den bagerste. Skød, og vidste med det samme den var ramt godt af 16,2 gram Barnes TSX kuglen fra min 9,3 er. De forreste 2 stykker løb fremad, imens den sidste, tydeligt ramt, løb op af bakken, dog kun Ca. 20 meter hvor den snublede. Fint tænkte jeg, den ligger der, men desværre kom den på benene igen, og løb nu modsat retning som de andre, uden jeg kunne skyde igen.
Drevet var stadig ikke slut og da hundene nu igen kom nærmere i fuld hals, bragte de en Uberlaufer hen forbi mit tårn, dog uden at jeg skød. Igen var hjertet godt i gang, og det faldt først helt ned da drevet sluttede 15 min senere. Nu var det så tid til at se på anskudsstedet for hinden.
Desværre var der absolut ingen sweiss, og oppe hvor den var snublet heller ingenting. CP kom op til mig, og sammen gik vi igen op og så på det sted hvor den var snublet, og jo rent faktisk havde været nede og ligge. Vi søgte også 10-15 meter ind i den tætte underskov, hvor dyret var løbet ind, men fandt absolut ingenting.
![[Image: DSCN0207.jpg]](https://i.ibb.co/18CV92x/DSCN0207.jpg)
Skudsted for kronvildt
Så kom Ron Weasley, og markerede begge skudsteder, hvor grisen blev markeret som kontrol og hinden som eftersøgning.
Jeg troede CP havde skudt, da det lød som et skud fra ham, men det viste sig at være den ene tysker. Til den anden side, sad Michael, og jeg var ret sikker på der var kommet 4-5 skud fra ham, men det viste sig desværre at være en post inde i skoven foran os. Vi må bare sige at det er virkeligt svært med skudbedømmelse i så bakket et landskab.
Da vi kom tilbage til samlingspunktet, fandt vi ud af at vores andre 3 danske jagtkammerater, var blevet placeret midt i skoven, men ingen skudchancer havde haft. Efter en tallerken tysk kartoffel/pølsesuppe, kom Ron Weasley, igen hen og oplyste at min hind var fundet . Den var gået Ca. 100 meter med ”en god bladkugle”. Kunne ikke få yderligere oplysninger fra ham, og da alt vildt blev bragt direkte til slagte/kølehus, heller ingen chance for at bese den yderligere.
Da jagtdag 2-3 skulle foregå Ca. 220 kilometer længere sydpå, kørte vi afsted. Selvfølgelig røg vi i en uhelds kø, og spildte snart 1,5 time med at holde mere eller mindre stille, hvilket var særligt slemt fordi vi hele tiden skulle høre på CPs klynken om at han skulle skide.
Vores ”hotel” viste sig nu at være et bed and breakfast, hvor vi kun kunne få morgenmad. Dog var de utroligt flinke mennesker der ejede, det store hus meget hjælpsomme med at finde et godt spisested til os. Den nat sov jeg som en sten, og det var fedt med et ordentligt morgenbord da vi stod op.
På landbrugsjord efter råvildt.
Dag 2 skulle vi med et firma der regulerede råvildt og svin på ”problemområder”. Ved ankomst kunne jeg med det samme slå fast at parkeringsforholdene, rent ud sagt var elendige, med store huller i belægningen. Bortset fra parkeringsforholdene, viste det sig så a de her folk simpelt hen var ude på at få noget vildt skudt og dette skulle i dag ske hen over 3 drev. Der forventes 50% chance for svin, og måske en enkelt då/kronvildt, men alt klovbærende vildt + ræve måtte skydes. Som en lille sidebemærkning manglede jagtføreren en hare, så hvis vi fik chancen til et hovedskud på sådan en skulle vi endeligt skyde.
Området var ikke lige så bakket som dag 1, men det mindede meget om Ejer bjerge, så efter danske forhold var det meget kuperet.
Den første drev så jeg absolut intet, og der faldt meget få skud, bortset fra helt til sidst. Min post var et tårn i en lille skov, som jeg vil vurdere til at være ret centralt på området. Skoven så ellers ud til at være perfekt til råvildt, men det skal da også siges at det ikke var skoven, men en bevokset bæk de drev. Der kom en kanonade på 6-7 skud, hvoraf man tydeligt kunne høre de 4 skud var med hagl. Efter drevet viste det sig at det var en ræv de havde skudt så mange skud på. Haglskuddene var fra jagtlederen, der havde medbragt haglgevær, fordi han håbede på et par ”saftige harer”. En af os danskere fik en ræv, ellers var det kun tyskerne der kom til skud.
Drev 2, hvor jeg fik tildelt et tårn der stod i et skel midt ude på åben mark, var ikke lige min ønskepost. Marken bag tårnet var en afgrøde jeg ikke kender, det lignede en græsart, der mindede om havre, bortset fra at der var små blå blomster på dem, dog næsten afblomstret, og højden var op til lige over knæene.
Foran tårnet der en lang strimmel lucerne, der nåede op til midt på skinnebenene i højden. Lucernen var Ca. 120 meter bredt, inden der på den anden side igen kom der ”havregræs”, som gig de sidste 3-400 meter over til skovkanten.
Så snart riflen var ladt og jeg fik set mig omkring, kunne det konstateres at der gik en rå ude i lucernen, Ca. 150 meter ude. Fik riflen op, kun lige for at se den lagde sig og forsvandt fuldstændig i marken. Sad og ventede på at den igen skulle rejse sig, da de kvinde med en hund i snor pludselig viste sig lige 150 meter bag, hvor råen lå. Denne kvinde fik selvfølgelig øje på mig i min signalrøde vest, og resten af drevet gik hun rundt derhenne og ødelagde mine sikkerhedsvinkler.
Pludselig som vokset op af jorden var der 5 stk. råvildt der i rask gang var på vej over marken. Så aldrig hvor de kom fra, men de må have været inden for skudhold i et stykke tid uden jeg havde set dem. Damen med hunden var i en passende vinkel, og med afstand på Ca. 90-100 meter vurderede jeg at der skulle holdes på bringen med hurtig skridtfart. Det første skud tog den bagerste, som gik ned med knald og faldeffekt. De øvrige forsatte uden videre som intet var sket. Næste der var fri blev måske ramt 10 Cm længere tilbage, hvilket resulterede i at den tog ”bueflugten”. De øvrige satte fart på og kom ind i sikkerhedsvinklen op til damen. Nå ja, 2 stykker råvildt, hvoraf den ene var en buk. Helt til sidst i drevet kom en enlig ret stor buk ovre fra skoven som jeg fulgte helt op til sikkerhedsvinklen til damen. Man blev jo nødt til at holde øje med Kællingen Damen, da hun jo hele tiden flyttede sig frem og tilbage. Nå ja, nu stod bukken Ca. 120 meter ude, stille midt imellem damen og mig. Den stod længe og betragtede damen, indtil skydetiden var slut og den dermed reddede livet. De to stk. råvildt der lå derude viste sig at være gaffelbukke.
![[Image: 20211116-130015.jpg]](https://i.ibb.co/7JwPjJZ/20211116-130015.jpg)
2 bukke fra marken
Inden dagen sidste drev fik vi en gang grillpølser, og det viste sig at ikke en eneste af de andre 5 danskere havde haft en reel skudchance.
Sidste drev blev dermed startet med en følelse af vi ikke havde fået de bedste poster. Nu skulle der drives på den anden side som morgendrevet, hvilket betød at vi skulle i de samme tårne som drev 1, dog var vi byttet rundt, så vi ikke fik vores personlige tårne fra morgendrevet. Personligt så jeg ikke et eneste stykke vildt, men CP fik nedlagt et stykke råvildt de prøvede at gå igennem brombærrene ved hans tårn. Derudover fik en af de andre en ræv, og der blev da set noget råvildt.
![[Image: 20211116-162124.jpg]](https://i.ibb.co/jz2P4kk/20211116-162124.jpg)
Dagens rævehøst
Ved dagens afslutning var der således leveret 5 ræve, (vist nok) 13 stk. råvildt og ingen hare. Når man ser på at jagten blev afholdt med 10 skytter, 6 danske (der kun leverede 3 stykker råvildt) og 4 tyske, kan man ikke undgå at tænke på om posterne nu også var ligeligt fordelte. Da vi kom tilbage til hotellet blev der da også talt en del omkring dette emne, men heldigvis var det hyggeligt selskab så humøret var ikke helt i bund. Specielt under aftensmaden, var humøret ret højt og vi blev trakteret ret godt på restaurant med traditionelt tysk mad.
Jagt i bjergene
Onsdagens jagtområde lagde ”kun” Ca. 40 kilometer fra landbrugsområderne, men det var her tale om rigtige bjerge. Vi kørte af snoede veje med lodrette klippevægge og dybe dale for at komme ud til mødestedet. Der var ret streng begrænsning på kronvildtet, som ellers skulle forekomme i ret stort antal i disse bjerge. Der måtte kun skydes kalve og spidshjorte og op til aldersklasse 3 (Ca. op til 8 ender). Svin var der til gengæld ingen begrænsninger på ud over det blev henstillet at man helst ikke skulle skyde førende so. Råvildt var ligeledes helt frit, men igen helst lam før rå. Der måtte ikke skydes rovvildt overhovedet.
![[Image: 20211117-084756.jpg]](https://i.ibb.co/bB4QfYT/20211117-084756.jpg)
Så går det ellers bare opad
Vi var blevet tildelt ”gruppe 3”, og foruden os 6 danskere var der 2 tyskere i vores gruppe. Turen op til jagtområdet gik af en mudret serpentinevej med meget bløde kanter ud mod skrænten, næsten helt op til toppen af et bjerg. Her blev vi tildelt poster der for det meste befandt sig direkte på jorden. Bjergene var dækket af skov, og der hvor jeg sad var skoven en blanding af bjergfyr og bøg. 40 meter fra min post var et meget tæt stykke krat der strakte sig omkring 100 meter ned af den ret stejle bjergside. Hvordan træerne kan holde fast i de stejle sider ved jeg ikke, der stak klippegrund op over det hele, så der kan ikke have været ret meget jord.
Fik sat min stol op og justeret min Viper flex Journey ned til en passende højde for siddende skydning. Nu var alt klart, og de første hunde med hals kunne snart høres, selv om de for det meste lød til at være dybt nede i dalen. Kunne se flere hundrede meter ned imellem den rimeligt åbne, højstammede skov, og så et par gange kronvildt dybt nede. Havde fået store formaninger om sikkerheden i at skyde nedad, hvilket jo jo er forståeligt nok. I det hele taget vurderede jeg at der reelt set kun var 2 lidt større områder, hvor der var fornuftigt kuglefang. Som man nu sad der og så ned imellem stammer og klippestykker, bliver man jo ret overrasket over en rå der pludselig står og ser på en fra kun 20 meters afstand. Råen havde tydeligvis set mig, og stod lige nu og overvejede om det var en flugt værd. Kunne godt sidde helt stille, og efter nogen tid, der selvfølgelig føltes meget lang, vendte råen roligt om og gik lidt langs det tætte krat. Det er mærkeligt hvordan hele kroppen reagere i sådan en situation. Maven begyndte at rumle, der skulle bøvses og pruttes, ligesom en ubændig trang til at skulle urinere kom til. Desværre gik vinkel og kuglefang aldrig op i en enhed ved råen, men da den var væk var de kropslige irritationsting ligeledes væk.
![[Image: 20211117-092315.jpg]](https://i.ibb.co/bPL0gXr/20211117-092315.jpg)
Jordpost på toppen med krat i baggrund
Kunne efter et stykke tid se driverne et godt stykke under mig, og må indrømme at tanken om det terræn de drev i var imponerende. Lige da de var passeret, kom en ræv luskende ud af det tætte, og lige forbi i roligt med bestemt tempo. En ville tydeligvis ned bag driverne, og det så ud til at den havde en god plan.
Så hørtes igen hals dybt nede, lige under mig. Denne gang fik jeg øje på et stykke kronvildt der kom baksende op af bjergsiden, med kurs lige imod min post. Da den var kommet helt op, så den vel var Ca. 100 meter under posten stoppede den. Kunne nu se lidt nærmere på den. Det var en kalv, og den var tydeligvis meget træt med munden åben. Den så opad mod mig med et opgivende udtryk og stod et stykke tid og fik lige pusten. Så kom hunden til syne, stadig langt nede, og kalven vidste tydeligvis udmærket at hunden ikke ville kunne fange den på bjergsiden, men den så alligevel ned på hunden, som om den ville sige ”gi nu op din dumme køter”. Hunden var vel kommet helt ind på omkring 50 meter af den da den forsatte opad med kurs der ville føre den ind i et område med kuglefang 30-40 meter fra mig. Alt gik som det skulle, riflen lå allerede i skydestokken og da den trætte kalv, med hurtig skridtfart, kom ind i kuglefanget gik skuddet, med rod resultat. Kalven gik Ca. 4-5 meter tydeligvis hårdt ramt af en kugle lige midt på bladet.
Det tog nok hunden 3-4 minutter om at komme de sidste meter op af bjergsiden til den døde kalv. Da den totalt udmattede hund stak snuden i kalven og kunne konstatere at dyret var dødt, smed den sig uden videre ved siden af. Troede sku et par minutter lige at hunden var gået til de evige jagtmarker, men der kom da liv i den igen. Nu kom den da op og stod i nogen tid og sundede sig. Til sidst sendte den et lidt ligegyldigt blik på kalven og begyndte så at arbejde sig ned af bjergsiden.
![[Image: 20211117-123218.jpg]](https://i.ibb.co/Nt8fv5s/20211117-123218.jpg)
Kronkalv i bjergene
Så da der var omkring 45 minutter tilbage af drevet kom driverne op til mig. Der var en mand og 2 kvinder, hvoraf den ene havde en ruhår med. Kunne først høre dem, da hunden tog hals ved Michael der var min nabopost til mig, med en afstand På Ca. 250 meter. Senere kunne han fortælle at der blev startet 4 svin meget tæt på hans post. Da de kom op til min post, fortalte manden at jeg skulle være klar, da der altid var svin i krattet ved min post. Driverne og hunden var da også kun lige kommet ind i krattet, da hunden begyndte at halse. Der blev tydeligvis løbet noget rundt derinde, og kunne høre at noget var helt ude ved kanten, kun for igen at løbe indad igen.
Dog kom der pludselig noget betydeligt større knasende igennem krattet. Det viste sig at være en hind med kalv, og på grund af den larm de lavede var riflen oppe og klar. Desværre var der ikke kuglefang, hvor de kom ud, og den rute de tog Ca. 75 meter under posten, var uden kuglefang. Kunne følge dem lidt rundt, og konstatere kursen gik lige imod Michaels post, dog kom der ingen skud.
Adrenalinen var godt i gang, og da en uberlaufer kom ud og løb langs krattet opdagede jeg den med det samme. Da driverne jo var inde i krattet, blev riflen dog ikke løftet, og måtte konstatere at den løb ind igen 100 meter længere henne. Der var tydeligvis flere grise derinde, og hunden var helt klart overbebyrdet, men gjorder, efter hvad jeg kunne høre, hvad den kunne. Dog kom der ikke flere svin ud, men en ræv kom susene lige 10 meter forbi. Driverne gjorder en ihærdig indsats, men de virkede trætte, hvilket der jo ikke er noget at sige til, og tiden var snart slut, så de opgav at få svinene ud.
Nu kunne de så fortælle at der var min 3 svin derinde, men de simpelt hen blev ved at løbe i ring. Kalven der lå ved min post blev lige set an, og der kunne konstateres at den havde fået en rigtig god bladkugle. Jeg noterede mig lige at der overhovedet ikke var sweiss, kun et par enkelte stykker hår, og udgangshullet ikke var meget større end indgangen.
Jagtdagen var slut, og da Michael blev samlet op kunne han fortælle at kronhinden med kalven ganske rigtigt var kommet forbi ham, men han ikke kunne komme til skud. De andre danskere på i vores gruppe havde set forbavsende lidt vildt, og ingen af dem var kommet til skud. Den ene de to tyskere i gruppen, havde dg haft heldet med sig havde skudt 3 svin og et stykke kronvildt.
Næste dag skulle vi på jagt 120 kilometer længere nordpå, så da jagten var slut begav vi os med det samme afsted mod det hotel, hvor natten skulle tilbringes.
Jagt i sumpen
Torsdagens jagt, var i et område, hvor der skulle være rigtigt meget dåvildt. Vi danskere havde på forhånd meddelt landesforsten at vi kørte i 2 biler med 3 i hver, og vi blev da også tildelt vidt forskellige grupper. CP, Michael og mig, kom i gruppe 2, sammen med en enkelt tysker der viste sig at være bøssemager. En rigtig gammeldags en af slagsen, der lavede individuelle våben helt fra bunden. Vi talte lidt blyfri kugler med ham, og han havde i sagens natur brugt dem en del år nu, og den eneste han havde fundet var Seller og Bellots XRG. Spurgte lige for en ordens skyld om han forhandlede Seller og Bellot, men han forhandlede ikke ammunition, kun jagtvåben.
Der måtte i dag skydes alt råvildt og alle svin men kun dåkalve og spidshjorte. Ræve og vaskebjørne kun under betingelse af at man selv tog dem med.
Michael fik første post og jeg nummer to. Fik at vide CP og bøssemageren kom til at sidde et par hundrede meter længere fremme, og vi var placeret ret centralt med poster hele vejen rundt.
Mit tårn var lige min stil, med ret tæt krat og begrænsede områder, hvor der kunne afgives skud. Med andre ord sådan et sted, hvor vildtet kommer. Var placeret i et T kryds (skovspor), med et rimeligt åbent område i forlængelse af den vej der gik op, så der var 4 mere eller mindre smalle stimler der kunne afgives skud på. Så langt jeg kunne se omkring så jorden ud til at være sumpet, og helt fladt. Det stykke vi kørte igennem for at komme til tårnet var da også delvis præget af fyrretræer og jord der så sumpet ud.
Kom kun lige op i tårnet og fik smækket magasinet i, samt sat den ekstra patron i så der var 6 skud i riflen, og fik så øje på 5 stk. dåvildt der stod 50 meter fra tårnet og så på mig. De havde tydeligvis set mig, og inden riflen kunne rettes imod dem var de forsvundet ind i krattet. Der gik dog ikke mange minutter før 12-14 stykker dåvildt smuttede over omkring 30-40 meter længere henne end de første. Pulsen var naturligvis godt oppe, og da der nu var noget der knasede 20-30 meter inde i krattet, var riflen oppe. Desværre kom det der var i krattet aldrig ud, så det kunne ses fra tårnet, så det blev ved spændingen.
Drevet var slet ikke startet endnu, og var først sat til at begynde om 30 min, så det var da en god begyndelse. Det viste sig at en gruppe drivere startede lige ved Michaels tårn, og kom lige igennem krattet imod min plads. De var da også kun lige kommet igen da hundene begyndte på hals, og 3 stk. dåvildt forbi samme sted hvor de første 5 havde været. Kunne høre at hundene var efter noget mere der gik ud mod vejen, for så at ændre kurs og komme lige imod mig. Det viste sig at være en enlig dåkalv der egentligt ikke havde ret travlt selv om de kun var omkring 50-100 meter foran hundene. Den holdt problemløst afstanden til de 2 støveragtige hunde der drev langsomt på dens spor. Dåkalven kom ind i et spor, hvor der var frit skud til den da den kom trippende i hurtig skridtfart lod jeg kuglen gå da den kun var Ca. 30 meter fra tårnet. Desværre stoppede de lige et sekund før skuddet gik, aftræk og sving i riflen var så fremskredet at jeg ikke formåede at stoppe processen, hvilket bevirkede at skuddet gik i jorden bag dyret en hel meter foran.
![[Image: 20211118-092816.jpg]](https://i.ibb.co/wRCbHWT/20211118-092816.jpg)
Her blev skudt på dåkalv og keiler
Nå ja, dagens første reelle chance var dermed brændt og blevet til ubrugelig krudtrøg. Men inden længe kom driverne ind i krattet lige ved tårnet og her brød der masser af liv løs. Grise løb i alle retninger men der var fart på, og kunne ikke nå at afgive skud på de smalle strimler, hvor der kunne skydes. Der var også grise som løb i ring i krattet, og disse kunne følges på lyden. Da en ville krydse skovsporet 40 meter fra tårnet var jeg derfor klar og nåede lige at få sat et skud i den. Desværre ramte skuddet helt omme i køllen, men grisen snurrede rundt og bagbenene virkede tydeligvis ikke mere. Den forsøgte at komme tilbage over sporet hvor den lige var kommet fra. Hurtigt fik jeg sat et skud i hovedet på den stakkels gris så den sank sammen midt på skovsporet.
Der var flere grise, men de løb godt nok hurtigt, og man skulle virkelig være frisk for at afgive skud. Nu var driverne kommet omkring 70-80 meter forbi tårnet og soen smuttede over sporet oppe omkring 2 meters penge fra driver. Der var en uberlaufer med soen, men af sikkerhedsmæssige årsager kunne der ikke afgives skud. Dog var alle gris åbenbart stadig ikke ude af krattet for en enkelt frishling kom løbene lige imod tårnet kun 10-15 meter fra tårnet og fik sat et skud ind. Dog var der ingen spor og skuddet gik ind imellem grene og må ærligt indrømme at jeg absolut ingen fornemmelse havde om det ramte.
Så kom der ro på nogle minutter, men dog ikke længere end pulsen ikke nåede at komme ned inden der blev råbt ”Keiler nach unten”, med andre ord imod mig. Kunne stadig se den røde farve af en drivers vest, der var 120-130 meter oppe af et skovspor. Kunne nu også se keileren, der var rigtig stor, komme ned af sporet lige imod mit tårn. Af sikkerhedsmæssige årsager kunne der naturligvis ikke skydes på sporet, hvor driverens vest jo kunne ses længere oppe. Fulgte den med riflen i anslag og besluttede at skyde når den ville passere tårnet på 4-6 meters afstand. Dog havde keileren andre planer og smuttede ind i krattet kun 20 meter får tårnet, og min plan blev nu ændret til at der skulle skydes når den ville passere skudbar strimmel som den havde kurs imod. Dog blev der pludselig rå fra krattet lige inden den kom ud, hvor skud kunne afgives.
Sådan en stor keiler, kan jo være ret snu, og den her havde i hvert fald held med at lave et forsvindingsnummer. Fandt aldrig ud af hvor den egentlig forsvandt hen. Puha, der var gang i den, og inden for minutter blev der råbt ”Bache mit sauen nach unten”. En so kom med et par svin ned af samme spor som keileren, men kunne stadig skimte det røde en gang imellem deroppe, så holdt skuddet tilbage selv om en af grisene var i perfekt position til skud. Soen drejede af og gik nu ind så jeg kunne høre at det lød som om den fulgte samme vej som den gris jeg allerede havde skudt. Dog stoppede larmen inden den krydsede det skudbare område, og der blev helt stille omkring ”mit” lille tårn. Længere oppe gik hundene amok, og for mig at høre var det oppe omkring hvor CP sad, men ingen skud.
Efter der blev ro ved soen, gik der nu et stykke tid, inden der igen skete noget, så pulsen nåede faktisk at komme ned. En gris listede pludselig over skovsporet 25 meter fra tårnet, uden jeg nåede at skyde. Den havde egentligt ikke ret meget fart på, men jeg så den først da den var halvvejs over, og selv med mine lyd-forstærkende høreværn kunne den ikke høres. Næste kunde var en keiler, ikke så stor som den første, der kom ned af skovsporet nøjagtig samme sted som den store. Det var en halv times tid siden drevet var passeret og de kunne nu kun høres i det fjerne så den kom listende i skridtgang. Sad med den forkerte side til, så skulle lige have hele kroppen vredet rundt. Inden riflen var rettet ind var keileren dog dejet ind Ca. samme sted som den første, måske 5-7 meter nærmere, det er jo svært at sige. Var nu helt klar til at ”klippe” den, hvis den skudbare strimmel skulle krydses. I stedet for hvor jeg ventede den kom den pludselig til syne imellem grenene i krattet. Fik den hurtigt i kikkerten og fulgte med. Skulle bare lige have et sted hvor der ikke var for mange grene imellem for skud, og havde allerede set hvor, hvis bare den holdt kursen. Så lykkedes det, ikke nok med at den kom ind hvor der var fri for grene, men den stoppede oven i købet. Riflen var lagt an på tårnets gelænder, og med an afstand på omkring 25 meter var skuddet ikke svært.
Blev noget forbavset da den helt uden skudtegn tog flugten. Kunne ikke se de men det lød som en bulldozer der masede sig igennem grenene.
Dermed havde jeg 2 usikre skud, hvor vildtet ikke lå synligt forendt (dåkalven var jeg 100% sikker på ikke var ramt), og min skydning skulle indstilles, så der ikke blev for mange eftersøgninger.
Som det jo går gik der nu ikke længe før der igen var ”kunder”, der jo bare ikke måtte beskydes. En frishling fulgte en uberlaufer og de gik forsigtigt samme vej som keileren jeg havde beskudt. Denne gang forsatte de ligeud, og krydsede forsigtigt det skudbare område. Ønskemål, men måtte jo ikke skyde. Næste var en frishling der kom listende op imod mig på det spor hvor der allerede lå en død gris. Den var tydeligvis kommet fra sine artsfæller og vidst udmærket skoven var farlig i dag. Den stoppede flere gang og lyttede, imens sigtekorset var linet op til godt skud, men måtte jo lade den passere 4-5 meter forbi tårnet.
Et enligt stykke råvildt stod pludseligt, perfekt med bladet til på 40-50 meters afstand i den skudbare strimmel. Betragtede den igennem sigtekikkerten der nu var skruet op på 3 i forstørrelse og lod lige krydset hvile lidt på bladet. Igen var den tydeligvis klar over man skulle passe på i dag, og den forsøgte tydeligvis at lokalisere de drivere der nu i det fjerne lød til at komme nærmere igen.
Ganske rigtigt kom nogle drivere nærmere. Det var ikke de samme som dem der startede i vores hjørne, men det var vel også ligegyldigt for 2 grise kom foran den i raskt trav lige forbi mit tårn, kun 10-15 meter inde i krattet. En lille gris stod pludselig stille på skovsporet, hvor dens kollega lå død, men inden jeg fik betragtet den igennem kikkerten luskede den videre. En ræv smuttede over samme sted som grisen lige var passeret, så der skete noget hele tiden. En hund kom nu nærmere med fuld hals henne fra driverne der var så nær at man kunne høre dem tale sammen, dog uden at se dem. Hunden kom susende forbi med en gris foran. Kun et par minutter senere kom en fin buk i trav på nøjagtigt samme spor som gris/hund. Sidse stykke vildt den dag blev en då der roligt men tydeligt vagtsomt passerede tårnet. Sidste skud jeg hørte lød som det kom fra CP, og det var 2 minutter i ”lukketid”.
Puha sikke en post, en af de bedste trykjagtsoplevelser jeg har haft. Startede med at gå ned og brække grisen, der jo lå midt på skovsporet. Var kun lige kommet i gang da det lød som en hest i fuld galop inde fra krattet og det kom lige imod mig der på vejen.
Det viste sig at være en keiler, ikke en stor en måske 70-80 kg, men den var tydeligvis anskudt da den kom ud af krattet kun Ca. 15 meter fra, hvor jeg nu havde rettet mig op fra brækningen af grisen. Den så ud til at ville løbe lige over sporet og passere 10 meter neden for. Da den fik øje på mig ændrede den øjeblikkeligt kurs lige imod mig og satte farten op. Lige pludselig føltes min Buck 112 meget lille, som jeg stod der, og som refleks begyndte jeg at råbe imens armene fægtede vildt. Desværre lod den sig ikke skræmme og gik lige på mig. Stødte fra på dens ryg/nakke med hænderne, samtidigt med at jeg kastede kroppen til side. Der var både mere fart og kraft i den end jeg lige havde forudset så den fik givet mig et ordentligt skub og jeg faldt bagover så lang jeg var, stadig med min lille foldekniv i højre hånd. Der går jo en del tanker igennem hovedet i sådan en situation, men kom til den konklusion at det nok var bedre at prøve at støde fra med støvlesålerne end forsvare mig med kniven. Heldigvis vendte de ikke rundt, men forsatte ligeud ind i krattet på anden side af skovsporet. Kom nu på benene i en fart og fik fat på riflen der øjeblikkeligt blev ladt.
Var ret rystet og efter brækning af grisen var overstået tog jeg min ladte riffel med hen for at kontrollere de to steder hvor jeg havde skudt på gris og keiler. Ved grisen var der intet at se, men jeg mærkede stedet godt op med en kvart serviet fra lommen.
Ved keileren var der sweiss, ved første blik uden briller lignede det lever, men da jeg fik det på fingeren viste det sig at være mørkerødt blod oh mørkt kød væv. Mærkede også dette sted tydeligt op og i det samme kom CP og Michael op af sporet hvor den nu brækkede gris lå. Fik fortalt om keileren, og CP kunne berette at det skud han havde skudt lige inden lukketid var på en anskudt keiler. Det passede også med retningen, men den må have stået stille inde i krattet, hvis tiden skulle passe. Vinden gik lige imod den fra brækningen, kunne ikke lade være med at tænke den helt sikkert havde fært af mig inden den kom ud af krattet.
![[Image: 20211118-131225.jpg]](https://i.ibb.co/71twkXd/20211118-131225.jpg)
Inden keileren kom forbi, set fra gisens vinkel
Vores gruppefører fik historien og vist skudstederne, inden vi sammen kørte til ”nachsuche-koordination” vognen. Den tyske skovfoged var noget negativ over at jeg ikke havde talt dåkalven med som ”vildt der ikke ligger synligt forendt”. Derudover var han negativ på at grisen jeg havde leveret var kølleskudt, og forlangte at jeg skulle købe den. Nå ja, det var jo ikke så maget at gøre ved det, men grisen kunne vi jo ikke have med til næste hotel, så jeg forklarede at jeg selvfølgeligt gerne ville betale for det ødelagte kød, hvilket beroligede ham lidt igen. De havde 2 eftersøgningshold i gang, og vi ventede på at det blev vores tur. Så kom et af holdene hen til vognen fordi en keiler (sikkert min angriber) var passeret tæt forbi der. De havde hørt der var skudt en keiler med et skud, og denne var i forvejen ramt af kølleskud. Nu ville de lige sikre sig at de ikke eftersøgte en stykke vildt der måske allerede hang i slagtehuset.
Det var et par store karle, hvor lederen var en groft udseende mand med motorsavshjelm, der så ud til at være sidst i 50erne men i topform. Det var tydeligvis professionelle med korte eftersøgningsrifler, saufeder bayersk sweisshund og det hele.
Som den store sagde, så sjovt var det jo heller ikke at skulle igennem det der ekstremt tætte krat, når man vidste der lå en anskudt keiler derinde. Fik fortalt ham om min episode, hvortil han kun kunne sige at det havde han også prøvet. Dog ville han lige sige at det faktisk ofte var uberlaufere der angreb, dem kom man dog sjældent alvorlig til skade af.
Eftersøgerne kunne så forklare at der var 3 eftersøgninger foran den keiler jeg havde skudt på, så vi kunne godt køre, de ville give besked.
CP og Michael fik ingenting men de andre danskere, som havde siddet meget langt fra os, havde leveret en spids-dåhjort, en keiler og et stykke råvildt.
Vi kørte omkring 80 kilometer tilbage til samme hotel som første nat, da vi skulle jage samme område sidste dag.
Tilbage i bakkerne
Sidste aften i det tyske, kom vi ind på en traditionel tysk familierestaurant, hvor vi fik nogle voldsomt store portioner. Selv om de havde nogle lækre deserter endte det med at ingen af os kunne spise mere efter hovedretterne. For mit vedkommende, der havde bestilt løg-snitzel med pommes, viste det sig at jeg under et bjerg af bløde løg fik 2 snitzler med pommes nok til en gennemsnitlig dansk familie.
Sidste morgen skulle vi igen mødes ved bunkerne fra den kolde krig, og blev igen delt ud så Michael, CP og mig kom i en anden gruppe som de andre 3 danskere. Da vi kom til vores gruppe, viste det sig at vi havde fået en kvindelig gruppefører. Michael og mig selv, var ligeglade, men CP er ikke så politisk korrekt og udtrykte lidt bekymring, dog kun ikke direkte til hende. Der skulle være 2 tyskere med i vores gruppe, hvoraf den ene, der kom kørende med hund i en meget stor BMW, gerne ville snakke. Han kom fra Nordrein Westfalen, og var kørt hertil for lige at få en dags afslappende jagt. Begge tyskere havde hund med der skulle løsnes fra tårnene når tiden var til det. Hundene skal så selv løbe rundt og sætte bevægelse i skoven, hvilket er meget normal praksis i denne slags jagter.
På dagens jagt måtte skydes alt kronvildt, hind før kalv, og alle hjorte over klasse 3 kostede trofæafgift på 2000€. Alle svin, dog undtaget so med stribede grise. Endeligt alt råvildt. Rovvildt var igen totalfredet.
Vi skulle følge damen, og vi kørte ret langt inden vi endeligt kunne stille bilerne i ret bakket terræn. Så skulle der traskes, og må nok sige at de der bakker er hårde at gå op af for sådan en kontornusser som jeg med årene har udviklet mig til. Jeg var den der skulle længst og skulle helt op på den anden side af bakken og så 150 meter nedad igen. Efter den lang gåtur var det godt at se en post i min ånd. Igen kun et par skovspor hvor man kan skyde langt, ellers ret tæt så max skud kan være omkring 60-70 meter. Foran tårnet var et skovspor der gik ret meget nedad, og man kunne vel se Ca. 200 meter ned, indtil det drejede, på begge sider af sporet var meget tæt, delvis vild gran, underskov under de høje bøgetræer. Til venstre var et ”åbent” område, hvor man nogle steder kunne skyde omkring 50 meter ind imellem grenene. Til højre var der ligeledes et spor hvor man kunne skyde omkring 100 meter, indtil det endte blindt. Bag tårnet var der noget mere åbent og der kunne man vel nogle steder finde huller i de unge bøgetræer der tillod skud ud til 60-70 meter.
Denne gang gik der snart 45 min før første stykke vildt kom. Det var en ræv der kom luskende, tydeligvis vidste den der var uro i skoven, men den så ikke ud til at have en plan og gik lidt nervøst og planløst omkring tårnet.
Så hørtes hunde i det fjerne, som dog kom nærmere, indtil 3 stykker kronvildt smuttede over skovsporet 120 meter ned foran tårnet. Så vildt det kunne ses var det hind, smalhind og kalv, men umuligt at sige med sikkerhed, hvilket også er lige meget da man jo ikke har nogen chance for at afgive et forsvarligt skud i den situation.
Hunden stoppede forfølgelsen inden den krydsede vejen, så næste stykke vildt var en ræv der kom luskende op nedefra lige imod tårnet. Den drejede først ind i krattet den var helt oppe ved tårnet.
Pludselig kunne jeg høre hund med hals igen. Denne gang var det en af vores tyskeres hunde. Et stykke råvildt kom med fuld fart bagfra, og hunden et par hundrede meter bagved, ingen chance for ordentligt skud.
Hunden forsatte og kort efter kom en fin buk listende ud på sporet foran tårnet, Ca. 50 meter væk stod den med bladet til og så nervøst ned af sporet. Den stod jo perfekt og med anlæg på tårnets gelænder fik den en bladkugle der medførte knald og fald.
Pulsen var ikke nået at komme op, men den kom efter det da bukken lige sparkede et par gange med bagben. Der gik ikke lang tid inden et stykke råvildt kom ud fra krattet foran tårnet i fuld spring. Hunden var forsat længere væk, og den her rå ville tydeligvis væk før hunden kom tilbage. Skyder ikke på råvildt i fuld spring så den fik lov at springe videre.
Der blev igen ro, og efter et stykke tid hørte jeg noget i bladene, hvilket viste sig at være et stykke råvildt der kom gående fra venstre. Den var ikke langt væk, men kunne simpelt hen ikke få bladet fri for grene i det ellers nogenlunde åbne område, så det kom ikke til skud inden den igen var væk.
![[Image: 20211119-123130.jpg]](https://i.ibb.co/1fvbpf1/20211119-123130.jpg)
Tårnet med skovsporet der går nedad foran
Næste kunde var en lille spidsbuk der kom foran en halsende hund. På grund af hunden var jeg forberedt, men selv om den ikke kom springene, bød muligheden for et ordentligt skud sig ikke, hvorfor den passerede uden skud, men med hunden 50-100 meter bag. Der gik dog ikke lang tid før den kom tilbage, denne gang var hunden længere bagved, og bukken kom i rask skidt. Da den skulle passere sporet til højre ventede tråd korset på den, og der var igen knald og fald effekt.
Denne gang var pulsen kommet godt op, og det havde været nogle meget nervepirrende minutter, så efter at have genladt den brugte patron, fik jeg lige et stykke chokolade til at berolige nerverne. Imens der blev spist fik jeg ikke lige holdt så godt øje, så blev nu overrasket af en stykke råvildt der pludselig stod på sporet 25 meter foran tårnet. Den havde set mig, sikkert også hørt papiret fra mars-baren der knasede, så ingen mulighed for skud.
En rå kom forbi bagfra, men igen uden muligheder for skud på grund af grene, lige da det lød som skud fra CP tårnet, der jo var placeret på den anden side af bakken bag mig. Fik mig placeret så der kunne skydes i den retning, hvis nu der skulle komme noget, men ingenting kom. Fik mig sat ordentligt igen efter Ca. 15 minutter, og begyndte at slappe af da der pludselig var en lyd bagfra. Fik vendt om og så en uberlaufer der kom listende igennem de unge ret åbne bøgetræer. I stedet for at skyde imellem træerne vurderede jeg at der ville blive bedre skud når den ville passere skovsporet til, højre, hvor den lille buk lå. Ganske rigtig passerede den hvor det var ventet, så fik godt hold på den og skød. Den blev tydeligvis ramt og faldt efter få meter, men kom på benene igen og forsvandt.
Pulsen var igen oppe, men der var nu kun Ca. 30 minutter tilbage af drevet. En ræv mere, smuttede forbi, ligesom en gris smuttede over sporet nede foran tårnet uden at jeg overhovedet nåede at få riflen op.
Så var det lukketid, og gik først op for at se nærmere på grisens anskudssted. Der var absolut ingenting at se, men den skulle være ramt, så fulgte retningen den var løbet i, og fandt da også en meget lille dråbe blod der hvor den var faldet. Så efter Ca. 30 meter begyndte der at ligge masser af blod og helt hen til det meget tætte vilde gran-underskov, under de store bøgetræer var der mere og mere sweiss, til sidst med lunge i. Tænkte den ligger nok lige herinde, men tanken om keileren fra gårsdagen hang stadig fast, ligesom eftersøgerens ord om de mindre grise. Besluttede at markere sweissen ordentligt, og overlade det til en med saufeder at gå ind og hente den.
Tilbage ved samlingsstedet fik vi lige en gang chilli con carne, inden turen hjemad, hvor vi selvfølgelig røg i en ordentlig kø der fredag eftermiddag, blev påbegyndt.
Har nu modtaget besked fra torsdagens jagt, keileren blev fundet med ”lav bladkugle” 200 meter fra skudstedet. Prisen for det ødelagte kød er 18€ som jeg gerne betaler fordi køllerne jo vitterligt var ødelagte.
Besked fra fredag, grisen jag havde skudt på var ligeledes løbet omkring 200 meter med ”kammershuss”, lungeskud.
Riffel Sauer 202, med 9,3x62 løb, og S&B klassic 1,5-6x42, på ryggen og 250gr Barnes TSX i løbet.
Det er dermed 9 stykker vildt, og må deværre igen konstatere at Barnes TSX ikke har fungeret godt nok efter min mening. Vil postulere at hvis jeg havde brugt mine ”gamle” RWS H-Mantel eller keglespids, ville der være meget mere sweiss samt keiler og sidste gris ville ikke være gået så langt.
Sonny
Allerede foråret 2020 blev det det besluttet at vi ville samle et hold på 6 personer til at prøve lidt trykjagt i det tyske.
Imidlertid blev denne plan jo indhentet af samme virussygdom som ødelagde meget andet godt jagt det år. Så da Tyskland lukkede for indrejse fra Danmark et par dage inden var turen ødelagt.
Proviant
I løbet af marts 2021 tog en frisk plan form, og vi fandt i løbet af året 5 jagter på 4 meget forskellige typer revir.
Endelig blev det søndag den 14 november og vi skulle afsted til første hotel, så vi kunne være klar til jagtdag 1, mandag morgen. Vi havde fået at vide der ikke kunne gives, hverken aften eller morgenmad på hotellet, hvilket viste sig at være fordi det var under renovering. Nå ja, aftensmaden blev indtaget på en tyrkisk restaurant der lå lige over for hotellet, og vi havde selv medbragt morgenmad (rigeligt med kogte æg).
Vi skulle mødes mandag morgen klokken 08,00 ved ammunitions bunkeren i skoven, hvortil vi havde fået koordinater. Her blev vi modtaget af en der viste vej længere ind i skoven til en ankomstkontrol, hvor vi ind af bilvinduet fik tildelt et hold.
Da vi var kørende i 2 biler, og tyskerne var informeret om dette, blev vi splittet op til 2 forskellige hold. Mit hold bestod foruden Michael, CP og mig selv af et par tyskere. Det viste sig at vores gruppe-anstiller/leder, var en vis Ron Weasley, der åbenbart er kendt fra Harry Potter filmene. Han var lige blevet overflyttet hertil fra Potsdam skovdistrikt, og kunne ikke fortælle så meget om hvad vi kunne forvente på de tildelte poster. Dog fik vi oplyst der var tilmeldt 90 skytter til denne jagt, men på grund af Corona afholdtes ingen parole og kun symbolsk parade.
Der måtte skydes: alt kronvildt, dog kalv før hind, og klasse 1 og 2 hjorte kostede 2000€. Alle svin, dog ikke førende so, hvis der var stribede grise med. Endeligt alt råvildt måtte nedlægges, men ingen rovvildt. Endelig var de begrænsning at man skulle indstille skydning hvis der var skudt på 2 stk. vildt der ikke lå synligt forendt.
Jagt i bakkerne.
Terrænet var meget bakket, og CP, Michael og mig fulgte efter Ron Weasley, helt om på modsatte side at skoven, hvor vi skulle bevogte et stykker der skrånede ned mod en vej.
Michael fik den første post vi kom til. Den lå lidt op af bakken i kanten af noget ungt granskov, der ikke var tættere end man kunne se imellem stammerne.
Næste post var til mig, og jeg fik et valget imellem et tårn eller ”drivjagtsbuk”. Tårnet var vi lige kørt forbi, det stod lige foran et stort stykke tyk krat, hvor der helt sikkert ville være/komme vildt. Problemet var at det stod foran krattet, så vildtet skulle ud af det tætte for at man kunne beskyde det.
Den anden post var op af bakken, og man kunne se den op af et skovspor, hvor den stor i rimeligt tæt underskov. Det var denne post jeg valgte og skulle nu bevæge legemet op til posten, af en stigning der viste sig at være meget længere og stejlere end den var bedømt til.
Kom sku noget til pusten, og som det første skulle der lige laves en stak lort ved tårnet, hvilket ikke var problematisk da man jo af erfaring altid har masser af papir med på den slags jagter.
Resultatet af den kropslige lettelse blev overdækket med blade og græs, hvorefter posten blev indtaget og riflen ladt. Posten syntes jeg var god, med tæt bevoksning, og så tæt bevoksning at man kun kunne skyde 30-40 meter, men skovsporet som eneste undtagelse, med andre ord PERFEKT.
Roen faldt langsomt på, nu da det 3½ timers lange drev var gået i gang, og efter 1 times tid hørtes hunde i det fjerne. Nu kom en ræv listende, meget forsigtigt kom den ud 7-8 meter fra mit tår, helt uden at vide jeg sad der. Den stoppede lige under tårnet og så bekymret imod de stadig fjerne hunde der kunne høres. Så satte den sig og gabte, imens den så ud til at lægge en plan. Jeg betragtede ræven der jo befandt sig under 2 meter fra mig, uden dan var klar over det. Det var en meget fed ræv, næsten helt cylinderformet, med meget lys orange pels, men den så sund og rask ud. Efter nogle minutter besluttede den sig at luske videre, væk fra de hundene der nu tydeligvis var i fuld hals efter vildt, men stadig meget langt væk. Da den nu luskede videre kom den lige hen over mine ”efterladenskaber”, der jo kun lå begravet under et tyndt lag blade/græs/jord. Ræve stoppede og så lige ned i det, hvorefter den forsigtigt stak snuden ned. Ved ikke om snuden kom helt ned i det, men den fik pludselig næsen trukket op og rystede kraftigt på hovedet, hvorefter den i ret hurtig trav forsvandt.
Hundene kom nærmere, og der kom mere og mere gang i det hele med hunde der halsede på spor. Pludselig kom nogle hunde nu meget nær i fuld hals, og riflen blev afsikret samtidigt med at hjertet gik i høj gear. Så kom de, den tætte underskov raslede flere steder, imens hundene nu var rigtig tæt på. Så lige et glimt af gris der smuttede igennem det tætte uden chance for skud. Nu var hundene helt henne ved mit tårn, og alt var kaos. Grisene ville tydeligvis ikke over skovsporet, ligesom de heller ikke ville over de lidt mere åbne stykker omkring mit tårn.
Kikkede lige en ekstra gang hele vejen rundt, hvor jeg nu fik øje på en hind og kalv der stod 50 meter fra mig på sporet g så efter hundene. Det var tydeligt at hun ventede på at grise og hund skulle smutte over sporet for så selv at løbe bag hundene. Riflen kom hurtigt op på kalven som dog stod dækket bag hinden, så skud var umuligt. Efter 10-12 sekunder smuttede hun nu ned bag mit tårn som stadig var næsten omgivet af grise og hunde der løb i ring. Kalven gav aldrig skudchance.
Så pludselig smuttede en stor frishling over skovsporet ned af bakken 20 meter fra min post. Det er naturligvis umuligt at skyde på sådan en smutter. Den næste smuttede 5 meter ved siden af mit tårn og løb over det lidt mere åbne stykke omkring min post. Nåede lige at få sat et skud ind, men var ret sikker på at det var en forbier. Kunne tydelig høre en gris mere der flygtede ned langs sporet, dog uden at krydse. Hundene fulgte nu efter den gris jeg havde skudt på, og de kom ret hurtigt ud på afstand.
Huha hvor hjertet var i gang og bukkefeberen var i hele kroppen. Stille og roligt gik det over og Ca. 20min senere kom hundeføreren forbi. Han havde lige brug for et hurtigt hvil og vi fik en god snak. Han levede af sine hunde. Til denne jagt havde han medbragt 10 hunde, 9 erfarne og en under uddannelse. De var specielt afrette til kun at gå på hals efter svin. De gik kortvarigt efter rå/kronvildt men altid uden hals. Da en af dem pludselig gik i hals lige 150 meter op af bakken fra mit tårn, kunne han roligt fortælle at det var råvildt, og hunden var den nye under uddannelse, det kunne han høre. Råvildtet gik i en stor bue bagom tårnet og forsvandt ned af bakken, hvor hunden da også holdt op med at halse. Det anskudssted hvor jeg havde skudt på grisen blev undersøgt af en hund der lige kom forbi, og føreren kunne oplyse at han kunne se på sin hund at grisen ikke var ramt. Så var de 3-4 minutters samtale forbi og han drog videre med sine hunde der sværmede omkring ham i op til flere hundrede meters afstand.
Kort efter han var gået, kom sprang et rådyr over sporet neden for mig, uden jeg nogensinde nåede at løfte riffel. Det sidste stykke tid op mod ”Hahn in ruh” klokken 12,30, forløb med en del hunde der kom ret tæt på med hals. Pludselig stod der 3 stk. kronhinder foran mig. De stod Ca. 60 meter fra tårnet, på et af de få steder der rent faktisk var muligt at se så langt. Den forreste var tydeligvis føreren, så jeg holdt på den bagerste. Skød, og vidste med det samme den var ramt godt af 16,2 gram Barnes TSX kuglen fra min 9,3 er. De forreste 2 stykker løb fremad, imens den sidste, tydeligt ramt, løb op af bakken, dog kun Ca. 20 meter hvor den snublede. Fint tænkte jeg, den ligger der, men desværre kom den på benene igen, og løb nu modsat retning som de andre, uden jeg kunne skyde igen.
Drevet var stadig ikke slut og da hundene nu igen kom nærmere i fuld hals, bragte de en Uberlaufer hen forbi mit tårn, dog uden at jeg skød. Igen var hjertet godt i gang, og det faldt først helt ned da drevet sluttede 15 min senere. Nu var det så tid til at se på anskudsstedet for hinden.
Desværre var der absolut ingen sweiss, og oppe hvor den var snublet heller ingenting. CP kom op til mig, og sammen gik vi igen op og så på det sted hvor den var snublet, og jo rent faktisk havde været nede og ligge. Vi søgte også 10-15 meter ind i den tætte underskov, hvor dyret var løbet ind, men fandt absolut ingenting.
Skudsted for kronvildt
Så kom Ron Weasley, og markerede begge skudsteder, hvor grisen blev markeret som kontrol og hinden som eftersøgning.
Jeg troede CP havde skudt, da det lød som et skud fra ham, men det viste sig at være den ene tysker. Til den anden side, sad Michael, og jeg var ret sikker på der var kommet 4-5 skud fra ham, men det viste sig desværre at være en post inde i skoven foran os. Vi må bare sige at det er virkeligt svært med skudbedømmelse i så bakket et landskab.
Da vi kom tilbage til samlingspunktet, fandt vi ud af at vores andre 3 danske jagtkammerater, var blevet placeret midt i skoven, men ingen skudchancer havde haft. Efter en tallerken tysk kartoffel/pølsesuppe, kom Ron Weasley, igen hen og oplyste at min hind var fundet . Den var gået Ca. 100 meter med ”en god bladkugle”. Kunne ikke få yderligere oplysninger fra ham, og da alt vildt blev bragt direkte til slagte/kølehus, heller ingen chance for at bese den yderligere.
Da jagtdag 2-3 skulle foregå Ca. 220 kilometer længere sydpå, kørte vi afsted. Selvfølgelig røg vi i en uhelds kø, og spildte snart 1,5 time med at holde mere eller mindre stille, hvilket var særligt slemt fordi vi hele tiden skulle høre på CPs klynken om at han skulle skide.
Vores ”hotel” viste sig nu at være et bed and breakfast, hvor vi kun kunne få morgenmad. Dog var de utroligt flinke mennesker der ejede, det store hus meget hjælpsomme med at finde et godt spisested til os. Den nat sov jeg som en sten, og det var fedt med et ordentligt morgenbord da vi stod op.
På landbrugsjord efter råvildt.
Dag 2 skulle vi med et firma der regulerede råvildt og svin på ”problemområder”. Ved ankomst kunne jeg med det samme slå fast at parkeringsforholdene, rent ud sagt var elendige, med store huller i belægningen. Bortset fra parkeringsforholdene, viste det sig så a de her folk simpelt hen var ude på at få noget vildt skudt og dette skulle i dag ske hen over 3 drev. Der forventes 50% chance for svin, og måske en enkelt då/kronvildt, men alt klovbærende vildt + ræve måtte skydes. Som en lille sidebemærkning manglede jagtføreren en hare, så hvis vi fik chancen til et hovedskud på sådan en skulle vi endeligt skyde.
Området var ikke lige så bakket som dag 1, men det mindede meget om Ejer bjerge, så efter danske forhold var det meget kuperet.
Den første drev så jeg absolut intet, og der faldt meget få skud, bortset fra helt til sidst. Min post var et tårn i en lille skov, som jeg vil vurdere til at være ret centralt på området. Skoven så ellers ud til at være perfekt til råvildt, men det skal da også siges at det ikke var skoven, men en bevokset bæk de drev. Der kom en kanonade på 6-7 skud, hvoraf man tydeligt kunne høre de 4 skud var med hagl. Efter drevet viste det sig at det var en ræv de havde skudt så mange skud på. Haglskuddene var fra jagtlederen, der havde medbragt haglgevær, fordi han håbede på et par ”saftige harer”. En af os danskere fik en ræv, ellers var det kun tyskerne der kom til skud.
Drev 2, hvor jeg fik tildelt et tårn der stod i et skel midt ude på åben mark, var ikke lige min ønskepost. Marken bag tårnet var en afgrøde jeg ikke kender, det lignede en græsart, der mindede om havre, bortset fra at der var små blå blomster på dem, dog næsten afblomstret, og højden var op til lige over knæene.
Foran tårnet der en lang strimmel lucerne, der nåede op til midt på skinnebenene i højden. Lucernen var Ca. 120 meter bredt, inden der på den anden side igen kom der ”havregræs”, som gig de sidste 3-400 meter over til skovkanten.
Så snart riflen var ladt og jeg fik set mig omkring, kunne det konstateres at der gik en rå ude i lucernen, Ca. 150 meter ude. Fik riflen op, kun lige for at se den lagde sig og forsvandt fuldstændig i marken. Sad og ventede på at den igen skulle rejse sig, da de kvinde med en hund i snor pludselig viste sig lige 150 meter bag, hvor råen lå. Denne kvinde fik selvfølgelig øje på mig i min signalrøde vest, og resten af drevet gik hun rundt derhenne og ødelagde mine sikkerhedsvinkler.
Pludselig som vokset op af jorden var der 5 stk. råvildt der i rask gang var på vej over marken. Så aldrig hvor de kom fra, men de må have været inden for skudhold i et stykke tid uden jeg havde set dem. Damen med hunden var i en passende vinkel, og med afstand på Ca. 90-100 meter vurderede jeg at der skulle holdes på bringen med hurtig skridtfart. Det første skud tog den bagerste, som gik ned med knald og faldeffekt. De øvrige forsatte uden videre som intet var sket. Næste der var fri blev måske ramt 10 Cm længere tilbage, hvilket resulterede i at den tog ”bueflugten”. De øvrige satte fart på og kom ind i sikkerhedsvinklen op til damen. Nå ja, 2 stykker råvildt, hvoraf den ene var en buk. Helt til sidst i drevet kom en enlig ret stor buk ovre fra skoven som jeg fulgte helt op til sikkerhedsvinklen til damen. Man blev jo nødt til at holde øje med Kællingen Damen, da hun jo hele tiden flyttede sig frem og tilbage. Nå ja, nu stod bukken Ca. 120 meter ude, stille midt imellem damen og mig. Den stod længe og betragtede damen, indtil skydetiden var slut og den dermed reddede livet. De to stk. råvildt der lå derude viste sig at være gaffelbukke.
2 bukke fra marken
Inden dagen sidste drev fik vi en gang grillpølser, og det viste sig at ikke en eneste af de andre 5 danskere havde haft en reel skudchance.
Sidste drev blev dermed startet med en følelse af vi ikke havde fået de bedste poster. Nu skulle der drives på den anden side som morgendrevet, hvilket betød at vi skulle i de samme tårne som drev 1, dog var vi byttet rundt, så vi ikke fik vores personlige tårne fra morgendrevet. Personligt så jeg ikke et eneste stykke vildt, men CP fik nedlagt et stykke råvildt de prøvede at gå igennem brombærrene ved hans tårn. Derudover fik en af de andre en ræv, og der blev da set noget råvildt.
Dagens rævehøst
Ved dagens afslutning var der således leveret 5 ræve, (vist nok) 13 stk. råvildt og ingen hare. Når man ser på at jagten blev afholdt med 10 skytter, 6 danske (der kun leverede 3 stykker råvildt) og 4 tyske, kan man ikke undgå at tænke på om posterne nu også var ligeligt fordelte. Da vi kom tilbage til hotellet blev der da også talt en del omkring dette emne, men heldigvis var det hyggeligt selskab så humøret var ikke helt i bund. Specielt under aftensmaden, var humøret ret højt og vi blev trakteret ret godt på restaurant med traditionelt tysk mad.
Jagt i bjergene
Onsdagens jagtområde lagde ”kun” Ca. 40 kilometer fra landbrugsområderne, men det var her tale om rigtige bjerge. Vi kørte af snoede veje med lodrette klippevægge og dybe dale for at komme ud til mødestedet. Der var ret streng begrænsning på kronvildtet, som ellers skulle forekomme i ret stort antal i disse bjerge. Der måtte kun skydes kalve og spidshjorte og op til aldersklasse 3 (Ca. op til 8 ender). Svin var der til gengæld ingen begrænsninger på ud over det blev henstillet at man helst ikke skulle skyde førende so. Råvildt var ligeledes helt frit, men igen helst lam før rå. Der måtte ikke skydes rovvildt overhovedet.
Så går det ellers bare opad
Vi var blevet tildelt ”gruppe 3”, og foruden os 6 danskere var der 2 tyskere i vores gruppe. Turen op til jagtområdet gik af en mudret serpentinevej med meget bløde kanter ud mod skrænten, næsten helt op til toppen af et bjerg. Her blev vi tildelt poster der for det meste befandt sig direkte på jorden. Bjergene var dækket af skov, og der hvor jeg sad var skoven en blanding af bjergfyr og bøg. 40 meter fra min post var et meget tæt stykke krat der strakte sig omkring 100 meter ned af den ret stejle bjergside. Hvordan træerne kan holde fast i de stejle sider ved jeg ikke, der stak klippegrund op over det hele, så der kan ikke have været ret meget jord.
Fik sat min stol op og justeret min Viper flex Journey ned til en passende højde for siddende skydning. Nu var alt klart, og de første hunde med hals kunne snart høres, selv om de for det meste lød til at være dybt nede i dalen. Kunne se flere hundrede meter ned imellem den rimeligt åbne, højstammede skov, og så et par gange kronvildt dybt nede. Havde fået store formaninger om sikkerheden i at skyde nedad, hvilket jo jo er forståeligt nok. I det hele taget vurderede jeg at der reelt set kun var 2 lidt større områder, hvor der var fornuftigt kuglefang. Som man nu sad der og så ned imellem stammer og klippestykker, bliver man jo ret overrasket over en rå der pludselig står og ser på en fra kun 20 meters afstand. Råen havde tydeligvis set mig, og stod lige nu og overvejede om det var en flugt værd. Kunne godt sidde helt stille, og efter nogen tid, der selvfølgelig føltes meget lang, vendte råen roligt om og gik lidt langs det tætte krat. Det er mærkeligt hvordan hele kroppen reagere i sådan en situation. Maven begyndte at rumle, der skulle bøvses og pruttes, ligesom en ubændig trang til at skulle urinere kom til. Desværre gik vinkel og kuglefang aldrig op i en enhed ved råen, men da den var væk var de kropslige irritationsting ligeledes væk.
Jordpost på toppen med krat i baggrund
Kunne efter et stykke tid se driverne et godt stykke under mig, og må indrømme at tanken om det terræn de drev i var imponerende. Lige da de var passeret, kom en ræv luskende ud af det tætte, og lige forbi i roligt med bestemt tempo. En ville tydeligvis ned bag driverne, og det så ud til at den havde en god plan.
Så hørtes igen hals dybt nede, lige under mig. Denne gang fik jeg øje på et stykke kronvildt der kom baksende op af bjergsiden, med kurs lige imod min post. Da den var kommet helt op, så den vel var Ca. 100 meter under posten stoppede den. Kunne nu se lidt nærmere på den. Det var en kalv, og den var tydeligvis meget træt med munden åben. Den så opad mod mig med et opgivende udtryk og stod et stykke tid og fik lige pusten. Så kom hunden til syne, stadig langt nede, og kalven vidste tydeligvis udmærket at hunden ikke ville kunne fange den på bjergsiden, men den så alligevel ned på hunden, som om den ville sige ”gi nu op din dumme køter”. Hunden var vel kommet helt ind på omkring 50 meter af den da den forsatte opad med kurs der ville føre den ind i et område med kuglefang 30-40 meter fra mig. Alt gik som det skulle, riflen lå allerede i skydestokken og da den trætte kalv, med hurtig skridtfart, kom ind i kuglefanget gik skuddet, med rod resultat. Kalven gik Ca. 4-5 meter tydeligvis hårdt ramt af en kugle lige midt på bladet.
Det tog nok hunden 3-4 minutter om at komme de sidste meter op af bjergsiden til den døde kalv. Da den totalt udmattede hund stak snuden i kalven og kunne konstatere at dyret var dødt, smed den sig uden videre ved siden af. Troede sku et par minutter lige at hunden var gået til de evige jagtmarker, men der kom da liv i den igen. Nu kom den da op og stod i nogen tid og sundede sig. Til sidst sendte den et lidt ligegyldigt blik på kalven og begyndte så at arbejde sig ned af bjergsiden.
Kronkalv i bjergene
Så da der var omkring 45 minutter tilbage af drevet kom driverne op til mig. Der var en mand og 2 kvinder, hvoraf den ene havde en ruhår med. Kunne først høre dem, da hunden tog hals ved Michael der var min nabopost til mig, med en afstand På Ca. 250 meter. Senere kunne han fortælle at der blev startet 4 svin meget tæt på hans post. Da de kom op til min post, fortalte manden at jeg skulle være klar, da der altid var svin i krattet ved min post. Driverne og hunden var da også kun lige kommet ind i krattet, da hunden begyndte at halse. Der blev tydeligvis løbet noget rundt derinde, og kunne høre at noget var helt ude ved kanten, kun for igen at løbe indad igen.
Dog kom der pludselig noget betydeligt større knasende igennem krattet. Det viste sig at være en hind med kalv, og på grund af den larm de lavede var riflen oppe og klar. Desværre var der ikke kuglefang, hvor de kom ud, og den rute de tog Ca. 75 meter under posten, var uden kuglefang. Kunne følge dem lidt rundt, og konstatere kursen gik lige imod Michaels post, dog kom der ingen skud.
Adrenalinen var godt i gang, og da en uberlaufer kom ud og løb langs krattet opdagede jeg den med det samme. Da driverne jo var inde i krattet, blev riflen dog ikke løftet, og måtte konstatere at den løb ind igen 100 meter længere henne. Der var tydeligvis flere grise derinde, og hunden var helt klart overbebyrdet, men gjorder, efter hvad jeg kunne høre, hvad den kunne. Dog kom der ikke flere svin ud, men en ræv kom susene lige 10 meter forbi. Driverne gjorder en ihærdig indsats, men de virkede trætte, hvilket der jo ikke er noget at sige til, og tiden var snart slut, så de opgav at få svinene ud.
Nu kunne de så fortælle at der var min 3 svin derinde, men de simpelt hen blev ved at løbe i ring. Kalven der lå ved min post blev lige set an, og der kunne konstateres at den havde fået en rigtig god bladkugle. Jeg noterede mig lige at der overhovedet ikke var sweiss, kun et par enkelte stykker hår, og udgangshullet ikke var meget større end indgangen.
Jagtdagen var slut, og da Michael blev samlet op kunne han fortælle at kronhinden med kalven ganske rigtigt var kommet forbi ham, men han ikke kunne komme til skud. De andre danskere på i vores gruppe havde set forbavsende lidt vildt, og ingen af dem var kommet til skud. Den ene de to tyskere i gruppen, havde dg haft heldet med sig havde skudt 3 svin og et stykke kronvildt.
Næste dag skulle vi på jagt 120 kilometer længere nordpå, så da jagten var slut begav vi os med det samme afsted mod det hotel, hvor natten skulle tilbringes.
Jagt i sumpen
Torsdagens jagt, var i et område, hvor der skulle være rigtigt meget dåvildt. Vi danskere havde på forhånd meddelt landesforsten at vi kørte i 2 biler med 3 i hver, og vi blev da også tildelt vidt forskellige grupper. CP, Michael og mig, kom i gruppe 2, sammen med en enkelt tysker der viste sig at være bøssemager. En rigtig gammeldags en af slagsen, der lavede individuelle våben helt fra bunden. Vi talte lidt blyfri kugler med ham, og han havde i sagens natur brugt dem en del år nu, og den eneste han havde fundet var Seller og Bellots XRG. Spurgte lige for en ordens skyld om han forhandlede Seller og Bellot, men han forhandlede ikke ammunition, kun jagtvåben.
Der måtte i dag skydes alt råvildt og alle svin men kun dåkalve og spidshjorte. Ræve og vaskebjørne kun under betingelse af at man selv tog dem med.
Michael fik første post og jeg nummer to. Fik at vide CP og bøssemageren kom til at sidde et par hundrede meter længere fremme, og vi var placeret ret centralt med poster hele vejen rundt.
Mit tårn var lige min stil, med ret tæt krat og begrænsede områder, hvor der kunne afgives skud. Med andre ord sådan et sted, hvor vildtet kommer. Var placeret i et T kryds (skovspor), med et rimeligt åbent område i forlængelse af den vej der gik op, så der var 4 mere eller mindre smalle stimler der kunne afgives skud på. Så langt jeg kunne se omkring så jorden ud til at være sumpet, og helt fladt. Det stykke vi kørte igennem for at komme til tårnet var da også delvis præget af fyrretræer og jord der så sumpet ud.
Kom kun lige op i tårnet og fik smækket magasinet i, samt sat den ekstra patron i så der var 6 skud i riflen, og fik så øje på 5 stk. dåvildt der stod 50 meter fra tårnet og så på mig. De havde tydeligvis set mig, og inden riflen kunne rettes imod dem var de forsvundet ind i krattet. Der gik dog ikke mange minutter før 12-14 stykker dåvildt smuttede over omkring 30-40 meter længere henne end de første. Pulsen var naturligvis godt oppe, og da der nu var noget der knasede 20-30 meter inde i krattet, var riflen oppe. Desværre kom det der var i krattet aldrig ud, så det kunne ses fra tårnet, så det blev ved spændingen.
Drevet var slet ikke startet endnu, og var først sat til at begynde om 30 min, så det var da en god begyndelse. Det viste sig at en gruppe drivere startede lige ved Michaels tårn, og kom lige igennem krattet imod min plads. De var da også kun lige kommet igen da hundene begyndte på hals, og 3 stk. dåvildt forbi samme sted hvor de første 5 havde været. Kunne høre at hundene var efter noget mere der gik ud mod vejen, for så at ændre kurs og komme lige imod mig. Det viste sig at være en enlig dåkalv der egentligt ikke havde ret travlt selv om de kun var omkring 50-100 meter foran hundene. Den holdt problemløst afstanden til de 2 støveragtige hunde der drev langsomt på dens spor. Dåkalven kom ind i et spor, hvor der var frit skud til den da den kom trippende i hurtig skridtfart lod jeg kuglen gå da den kun var Ca. 30 meter fra tårnet. Desværre stoppede de lige et sekund før skuddet gik, aftræk og sving i riflen var så fremskredet at jeg ikke formåede at stoppe processen, hvilket bevirkede at skuddet gik i jorden bag dyret en hel meter foran.
Her blev skudt på dåkalv og keiler
Nå ja, dagens første reelle chance var dermed brændt og blevet til ubrugelig krudtrøg. Men inden længe kom driverne ind i krattet lige ved tårnet og her brød der masser af liv løs. Grise løb i alle retninger men der var fart på, og kunne ikke nå at afgive skud på de smalle strimler, hvor der kunne skydes. Der var også grise som løb i ring i krattet, og disse kunne følges på lyden. Da en ville krydse skovsporet 40 meter fra tårnet var jeg derfor klar og nåede lige at få sat et skud i den. Desværre ramte skuddet helt omme i køllen, men grisen snurrede rundt og bagbenene virkede tydeligvis ikke mere. Den forsøgte at komme tilbage over sporet hvor den lige var kommet fra. Hurtigt fik jeg sat et skud i hovedet på den stakkels gris så den sank sammen midt på skovsporet.
Der var flere grise, men de løb godt nok hurtigt, og man skulle virkelig være frisk for at afgive skud. Nu var driverne kommet omkring 70-80 meter forbi tårnet og soen smuttede over sporet oppe omkring 2 meters penge fra driver. Der var en uberlaufer med soen, men af sikkerhedsmæssige årsager kunne der ikke afgives skud. Dog var alle gris åbenbart stadig ikke ude af krattet for en enkelt frishling kom løbene lige imod tårnet kun 10-15 meter fra tårnet og fik sat et skud ind. Dog var der ingen spor og skuddet gik ind imellem grene og må ærligt indrømme at jeg absolut ingen fornemmelse havde om det ramte.
Så kom der ro på nogle minutter, men dog ikke længere end pulsen ikke nåede at komme ned inden der blev råbt ”Keiler nach unten”, med andre ord imod mig. Kunne stadig se den røde farve af en drivers vest, der var 120-130 meter oppe af et skovspor. Kunne nu også se keileren, der var rigtig stor, komme ned af sporet lige imod mit tårn. Af sikkerhedsmæssige årsager kunne der naturligvis ikke skydes på sporet, hvor driverens vest jo kunne ses længere oppe. Fulgte den med riflen i anslag og besluttede at skyde når den ville passere tårnet på 4-6 meters afstand. Dog havde keileren andre planer og smuttede ind i krattet kun 20 meter får tårnet, og min plan blev nu ændret til at der skulle skydes når den ville passere skudbar strimmel som den havde kurs imod. Dog blev der pludselig rå fra krattet lige inden den kom ud, hvor skud kunne afgives.
Sådan en stor keiler, kan jo være ret snu, og den her havde i hvert fald held med at lave et forsvindingsnummer. Fandt aldrig ud af hvor den egentlig forsvandt hen. Puha, der var gang i den, og inden for minutter blev der råbt ”Bache mit sauen nach unten”. En so kom med et par svin ned af samme spor som keileren, men kunne stadig skimte det røde en gang imellem deroppe, så holdt skuddet tilbage selv om en af grisene var i perfekt position til skud. Soen drejede af og gik nu ind så jeg kunne høre at det lød som om den fulgte samme vej som den gris jeg allerede havde skudt. Dog stoppede larmen inden den krydsede det skudbare område, og der blev helt stille omkring ”mit” lille tårn. Længere oppe gik hundene amok, og for mig at høre var det oppe omkring hvor CP sad, men ingen skud.
Efter der blev ro ved soen, gik der nu et stykke tid, inden der igen skete noget, så pulsen nåede faktisk at komme ned. En gris listede pludselig over skovsporet 25 meter fra tårnet, uden jeg nåede at skyde. Den havde egentligt ikke ret meget fart på, men jeg så den først da den var halvvejs over, og selv med mine lyd-forstærkende høreværn kunne den ikke høres. Næste kunde var en keiler, ikke så stor som den første, der kom ned af skovsporet nøjagtig samme sted som den store. Det var en halv times tid siden drevet var passeret og de kunne nu kun høres i det fjerne så den kom listende i skridtgang. Sad med den forkerte side til, så skulle lige have hele kroppen vredet rundt. Inden riflen var rettet ind var keileren dog dejet ind Ca. samme sted som den første, måske 5-7 meter nærmere, det er jo svært at sige. Var nu helt klar til at ”klippe” den, hvis den skudbare strimmel skulle krydses. I stedet for hvor jeg ventede den kom den pludselig til syne imellem grenene i krattet. Fik den hurtigt i kikkerten og fulgte med. Skulle bare lige have et sted hvor der ikke var for mange grene imellem for skud, og havde allerede set hvor, hvis bare den holdt kursen. Så lykkedes det, ikke nok med at den kom ind hvor der var fri for grene, men den stoppede oven i købet. Riflen var lagt an på tårnets gelænder, og med an afstand på omkring 25 meter var skuddet ikke svært.
Blev noget forbavset da den helt uden skudtegn tog flugten. Kunne ikke se de men det lød som en bulldozer der masede sig igennem grenene.
Dermed havde jeg 2 usikre skud, hvor vildtet ikke lå synligt forendt (dåkalven var jeg 100% sikker på ikke var ramt), og min skydning skulle indstilles, så der ikke blev for mange eftersøgninger.
Som det jo går gik der nu ikke længe før der igen var ”kunder”, der jo bare ikke måtte beskydes. En frishling fulgte en uberlaufer og de gik forsigtigt samme vej som keileren jeg havde beskudt. Denne gang forsatte de ligeud, og krydsede forsigtigt det skudbare område. Ønskemål, men måtte jo ikke skyde. Næste var en frishling der kom listende op imod mig på det spor hvor der allerede lå en død gris. Den var tydeligvis kommet fra sine artsfæller og vidst udmærket skoven var farlig i dag. Den stoppede flere gang og lyttede, imens sigtekorset var linet op til godt skud, men måtte jo lade den passere 4-5 meter forbi tårnet.
Et enligt stykke råvildt stod pludseligt, perfekt med bladet til på 40-50 meters afstand i den skudbare strimmel. Betragtede den igennem sigtekikkerten der nu var skruet op på 3 i forstørrelse og lod lige krydset hvile lidt på bladet. Igen var den tydeligvis klar over man skulle passe på i dag, og den forsøgte tydeligvis at lokalisere de drivere der nu i det fjerne lød til at komme nærmere igen.
Ganske rigtigt kom nogle drivere nærmere. Det var ikke de samme som dem der startede i vores hjørne, men det var vel også ligegyldigt for 2 grise kom foran den i raskt trav lige forbi mit tårn, kun 10-15 meter inde i krattet. En lille gris stod pludselig stille på skovsporet, hvor dens kollega lå død, men inden jeg fik betragtet den igennem kikkerten luskede den videre. En ræv smuttede over samme sted som grisen lige var passeret, så der skete noget hele tiden. En hund kom nu nærmere med fuld hals henne fra driverne der var så nær at man kunne høre dem tale sammen, dog uden at se dem. Hunden kom susende forbi med en gris foran. Kun et par minutter senere kom en fin buk i trav på nøjagtigt samme spor som gris/hund. Sidse stykke vildt den dag blev en då der roligt men tydeligt vagtsomt passerede tårnet. Sidste skud jeg hørte lød som det kom fra CP, og det var 2 minutter i ”lukketid”.
Puha sikke en post, en af de bedste trykjagtsoplevelser jeg har haft. Startede med at gå ned og brække grisen, der jo lå midt på skovsporet. Var kun lige kommet i gang da det lød som en hest i fuld galop inde fra krattet og det kom lige imod mig der på vejen.
Det viste sig at være en keiler, ikke en stor en måske 70-80 kg, men den var tydeligvis anskudt da den kom ud af krattet kun Ca. 15 meter fra, hvor jeg nu havde rettet mig op fra brækningen af grisen. Den så ud til at ville løbe lige over sporet og passere 10 meter neden for. Da den fik øje på mig ændrede den øjeblikkeligt kurs lige imod mig og satte farten op. Lige pludselig føltes min Buck 112 meget lille, som jeg stod der, og som refleks begyndte jeg at råbe imens armene fægtede vildt. Desværre lod den sig ikke skræmme og gik lige på mig. Stødte fra på dens ryg/nakke med hænderne, samtidigt med at jeg kastede kroppen til side. Der var både mere fart og kraft i den end jeg lige havde forudset så den fik givet mig et ordentligt skub og jeg faldt bagover så lang jeg var, stadig med min lille foldekniv i højre hånd. Der går jo en del tanker igennem hovedet i sådan en situation, men kom til den konklusion at det nok var bedre at prøve at støde fra med støvlesålerne end forsvare mig med kniven. Heldigvis vendte de ikke rundt, men forsatte ligeud ind i krattet på anden side af skovsporet. Kom nu på benene i en fart og fik fat på riflen der øjeblikkeligt blev ladt.
Var ret rystet og efter brækning af grisen var overstået tog jeg min ladte riffel med hen for at kontrollere de to steder hvor jeg havde skudt på gris og keiler. Ved grisen var der intet at se, men jeg mærkede stedet godt op med en kvart serviet fra lommen.
Ved keileren var der sweiss, ved første blik uden briller lignede det lever, men da jeg fik det på fingeren viste det sig at være mørkerødt blod oh mørkt kød væv. Mærkede også dette sted tydeligt op og i det samme kom CP og Michael op af sporet hvor den nu brækkede gris lå. Fik fortalt om keileren, og CP kunne berette at det skud han havde skudt lige inden lukketid var på en anskudt keiler. Det passede også med retningen, men den må have stået stille inde i krattet, hvis tiden skulle passe. Vinden gik lige imod den fra brækningen, kunne ikke lade være med at tænke den helt sikkert havde fært af mig inden den kom ud af krattet.
Inden keileren kom forbi, set fra gisens vinkel
Vores gruppefører fik historien og vist skudstederne, inden vi sammen kørte til ”nachsuche-koordination” vognen. Den tyske skovfoged var noget negativ over at jeg ikke havde talt dåkalven med som ”vildt der ikke ligger synligt forendt”. Derudover var han negativ på at grisen jeg havde leveret var kølleskudt, og forlangte at jeg skulle købe den. Nå ja, det var jo ikke så maget at gøre ved det, men grisen kunne vi jo ikke have med til næste hotel, så jeg forklarede at jeg selvfølgeligt gerne ville betale for det ødelagte kød, hvilket beroligede ham lidt igen. De havde 2 eftersøgningshold i gang, og vi ventede på at det blev vores tur. Så kom et af holdene hen til vognen fordi en keiler (sikkert min angriber) var passeret tæt forbi der. De havde hørt der var skudt en keiler med et skud, og denne var i forvejen ramt af kølleskud. Nu ville de lige sikre sig at de ikke eftersøgte en stykke vildt der måske allerede hang i slagtehuset.
Det var et par store karle, hvor lederen var en groft udseende mand med motorsavshjelm, der så ud til at være sidst i 50erne men i topform. Det var tydeligvis professionelle med korte eftersøgningsrifler, saufeder bayersk sweisshund og det hele.
Som den store sagde, så sjovt var det jo heller ikke at skulle igennem det der ekstremt tætte krat, når man vidste der lå en anskudt keiler derinde. Fik fortalt ham om min episode, hvortil han kun kunne sige at det havde han også prøvet. Dog ville han lige sige at det faktisk ofte var uberlaufere der angreb, dem kom man dog sjældent alvorlig til skade af.
Eftersøgerne kunne så forklare at der var 3 eftersøgninger foran den keiler jeg havde skudt på, så vi kunne godt køre, de ville give besked.
CP og Michael fik ingenting men de andre danskere, som havde siddet meget langt fra os, havde leveret en spids-dåhjort, en keiler og et stykke råvildt.
Vi kørte omkring 80 kilometer tilbage til samme hotel som første nat, da vi skulle jage samme område sidste dag.
Tilbage i bakkerne
Sidste aften i det tyske, kom vi ind på en traditionel tysk familierestaurant, hvor vi fik nogle voldsomt store portioner. Selv om de havde nogle lækre deserter endte det med at ingen af os kunne spise mere efter hovedretterne. For mit vedkommende, der havde bestilt løg-snitzel med pommes, viste det sig at jeg under et bjerg af bløde løg fik 2 snitzler med pommes nok til en gennemsnitlig dansk familie.
Sidste morgen skulle vi igen mødes ved bunkerne fra den kolde krig, og blev igen delt ud så Michael, CP og mig kom i en anden gruppe som de andre 3 danskere. Da vi kom til vores gruppe, viste det sig at vi havde fået en kvindelig gruppefører. Michael og mig selv, var ligeglade, men CP er ikke så politisk korrekt og udtrykte lidt bekymring, dog kun ikke direkte til hende. Der skulle være 2 tyskere med i vores gruppe, hvoraf den ene, der kom kørende med hund i en meget stor BMW, gerne ville snakke. Han kom fra Nordrein Westfalen, og var kørt hertil for lige at få en dags afslappende jagt. Begge tyskere havde hund med der skulle løsnes fra tårnene når tiden var til det. Hundene skal så selv løbe rundt og sætte bevægelse i skoven, hvilket er meget normal praksis i denne slags jagter.
På dagens jagt måtte skydes alt kronvildt, hind før kalv, og alle hjorte over klasse 3 kostede trofæafgift på 2000€. Alle svin, dog undtaget so med stribede grise. Endeligt alt råvildt. Rovvildt var igen totalfredet.
Vi skulle følge damen, og vi kørte ret langt inden vi endeligt kunne stille bilerne i ret bakket terræn. Så skulle der traskes, og må nok sige at de der bakker er hårde at gå op af for sådan en kontornusser som jeg med årene har udviklet mig til. Jeg var den der skulle længst og skulle helt op på den anden side af bakken og så 150 meter nedad igen. Efter den lang gåtur var det godt at se en post i min ånd. Igen kun et par skovspor hvor man kan skyde langt, ellers ret tæt så max skud kan være omkring 60-70 meter. Foran tårnet var et skovspor der gik ret meget nedad, og man kunne vel se Ca. 200 meter ned, indtil det drejede, på begge sider af sporet var meget tæt, delvis vild gran, underskov under de høje bøgetræer. Til venstre var et ”åbent” område, hvor man nogle steder kunne skyde omkring 50 meter ind imellem grenene. Til højre var der ligeledes et spor hvor man kunne skyde omkring 100 meter, indtil det endte blindt. Bag tårnet var der noget mere åbent og der kunne man vel nogle steder finde huller i de unge bøgetræer der tillod skud ud til 60-70 meter.
Denne gang gik der snart 45 min før første stykke vildt kom. Det var en ræv der kom luskende, tydeligvis vidste den der var uro i skoven, men den så ikke ud til at have en plan og gik lidt nervøst og planløst omkring tårnet.
Så hørtes hunde i det fjerne, som dog kom nærmere, indtil 3 stykker kronvildt smuttede over skovsporet 120 meter ned foran tårnet. Så vildt det kunne ses var det hind, smalhind og kalv, men umuligt at sige med sikkerhed, hvilket også er lige meget da man jo ikke har nogen chance for at afgive et forsvarligt skud i den situation.
Hunden stoppede forfølgelsen inden den krydsede vejen, så næste stykke vildt var en ræv der kom luskende op nedefra lige imod tårnet. Den drejede først ind i krattet den var helt oppe ved tårnet.
Pludselig kunne jeg høre hund med hals igen. Denne gang var det en af vores tyskeres hunde. Et stykke råvildt kom med fuld fart bagfra, og hunden et par hundrede meter bagved, ingen chance for ordentligt skud.
Hunden forsatte og kort efter kom en fin buk listende ud på sporet foran tårnet, Ca. 50 meter væk stod den med bladet til og så nervøst ned af sporet. Den stod jo perfekt og med anlæg på tårnets gelænder fik den en bladkugle der medførte knald og fald.
Pulsen var ikke nået at komme op, men den kom efter det da bukken lige sparkede et par gange med bagben. Der gik ikke lang tid inden et stykke råvildt kom ud fra krattet foran tårnet i fuld spring. Hunden var forsat længere væk, og den her rå ville tydeligvis væk før hunden kom tilbage. Skyder ikke på råvildt i fuld spring så den fik lov at springe videre.
Der blev igen ro, og efter et stykke tid hørte jeg noget i bladene, hvilket viste sig at være et stykke råvildt der kom gående fra venstre. Den var ikke langt væk, men kunne simpelt hen ikke få bladet fri for grene i det ellers nogenlunde åbne område, så det kom ikke til skud inden den igen var væk.
Tårnet med skovsporet der går nedad foran
Næste kunde var en lille spidsbuk der kom foran en halsende hund. På grund af hunden var jeg forberedt, men selv om den ikke kom springene, bød muligheden for et ordentligt skud sig ikke, hvorfor den passerede uden skud, men med hunden 50-100 meter bag. Der gik dog ikke lang tid før den kom tilbage, denne gang var hunden længere bagved, og bukken kom i rask skidt. Da den skulle passere sporet til højre ventede tråd korset på den, og der var igen knald og fald effekt.
Denne gang var pulsen kommet godt op, og det havde været nogle meget nervepirrende minutter, så efter at have genladt den brugte patron, fik jeg lige et stykke chokolade til at berolige nerverne. Imens der blev spist fik jeg ikke lige holdt så godt øje, så blev nu overrasket af en stykke råvildt der pludselig stod på sporet 25 meter foran tårnet. Den havde set mig, sikkert også hørt papiret fra mars-baren der knasede, så ingen mulighed for skud.
En rå kom forbi bagfra, men igen uden muligheder for skud på grund af grene, lige da det lød som skud fra CP tårnet, der jo var placeret på den anden side af bakken bag mig. Fik mig placeret så der kunne skydes i den retning, hvis nu der skulle komme noget, men ingenting kom. Fik mig sat ordentligt igen efter Ca. 15 minutter, og begyndte at slappe af da der pludselig var en lyd bagfra. Fik vendt om og så en uberlaufer der kom listende igennem de unge ret åbne bøgetræer. I stedet for at skyde imellem træerne vurderede jeg at der ville blive bedre skud når den ville passere skovsporet til, højre, hvor den lille buk lå. Ganske rigtig passerede den hvor det var ventet, så fik godt hold på den og skød. Den blev tydeligvis ramt og faldt efter få meter, men kom på benene igen og forsvandt.
Pulsen var igen oppe, men der var nu kun Ca. 30 minutter tilbage af drevet. En ræv mere, smuttede forbi, ligesom en gris smuttede over sporet nede foran tårnet uden at jeg overhovedet nåede at få riflen op.
Så var det lukketid, og gik først op for at se nærmere på grisens anskudssted. Der var absolut ingenting at se, men den skulle være ramt, så fulgte retningen den var løbet i, og fandt da også en meget lille dråbe blod der hvor den var faldet. Så efter Ca. 30 meter begyndte der at ligge masser af blod og helt hen til det meget tætte vilde gran-underskov, under de store bøgetræer var der mere og mere sweiss, til sidst med lunge i. Tænkte den ligger nok lige herinde, men tanken om keileren fra gårsdagen hang stadig fast, ligesom eftersøgerens ord om de mindre grise. Besluttede at markere sweissen ordentligt, og overlade det til en med saufeder at gå ind og hente den.
Tilbage ved samlingsstedet fik vi lige en gang chilli con carne, inden turen hjemad, hvor vi selvfølgelig røg i en ordentlig kø der fredag eftermiddag, blev påbegyndt.
Har nu modtaget besked fra torsdagens jagt, keileren blev fundet med ”lav bladkugle” 200 meter fra skudstedet. Prisen for det ødelagte kød er 18€ som jeg gerne betaler fordi køllerne jo vitterligt var ødelagte.
Besked fra fredag, grisen jag havde skudt på var ligeledes løbet omkring 200 meter med ”kammershuss”, lungeskud.
Riffel Sauer 202, med 9,3x62 løb, og S&B klassic 1,5-6x42, på ryggen og 250gr Barnes TSX i løbet.
Det er dermed 9 stykker vildt, og må deværre igen konstatere at Barnes TSX ikke har fungeret godt nok efter min mening. Vil postulere at hvis jeg havde brugt mine ”gamle” RWS H-Mantel eller keglespids, ville der være meget mere sweiss samt keiler og sidste gris ville ikke være gået så langt.
Sonny
![[Image: E4-D7-D5-CE-F053-4865-AF04-69-A8589-B8-D28.jpg]](https://i.ibb.co/ZKwH3M8/E4-D7-D5-CE-F053-4865-AF04-69-A8589-B8-D28.jpg)
![[Image: F8041-C83-A403-47-EE-9909-BF0580-E1-F6-F1.png]](https://i.ibb.co/WB4fbZF/F8041-C83-A403-47-EE-9909-BF0580-E1-F6-F1.png)
