Indtil i går havde jeg kun en enkelt gang set en mårhund. Denne blev leveret af min faders hund på en fællesjagt. Dengang var det nærmest et tilløbsstykke og noget man talte om i lokalområdet.
I dag er mårhunden blevet markan mere fremtrædende og på trods af smånaive påstande om at "situationen er under kontrol" så er Mårhunden kommet for at blive.
Som nævnt i indledningen, så har jeg (altså udover de trafikdræbte og dem onkel sender billeder af, når han høster i bestanden) kun en gang set en mårhund.
Det blev der så lavet om på i går nat og i aften
Forinden gårsdagens tur havde jeg deltaget i et glimrende foredrag angående mårhunden og dennes bekæmpelse, arrangeret af Nibe Jagtforening. Jeg må med skam erkende jeg ikke kan huske navnene på de to herrer, fra Hedensted, der afholdt foredraget, men jeg må sige at det var et særdeles glimrende foredrag.
Onkel er inkarneret mårhundejæger og har løbende 3-4 baitpladser i gang
Jeg har en pard007 til montering på min tikka 690 i kal 6.5-06 Kikkerten er en Hawke etellerandetdillerdaller. Klassisk jagtforstørrelse.
Det er et småproblematisk setup. Kikkertforstørrelsen er for stor, riflen er for tung og for lang men effekten af kombinationen af riflen/kalibret og en HELT klassisk blyholdig 129 grains hornady sp er forrygende.
Den skarpe læser vil jo nok allerede nu have erfaret, jeg har haft succes med netop dette setup på netop mårhunden. Men det vender jeg tilbage til.
Da Onkel erfarede jeg havde fået fingre i en Pard 007 var han fyr og flamme. Han ville have mig med ud. Han havde en plan i forhold til, når der var to mårhunde på baitpladsen, så ville det være en fordel at være to. Jeg er TOTALT ny i det her mårhunde-game men umiddelbart havde jeg en formodning om det nu nok ikke ville være så nemt som forudsagt.
Jeg kom med et par gange, men til trods for livlig aktivitet ifølge kameraet, så skete der intet.
Til det omtalte foredrag fik vi en masse fif i forhold til hvorledes man praktisk skulle forholde sig når man sad derude på baitpladserne. Disse råd skulle vise sig at være ret gode.
I går formiddags ringede Onkel så og berettede om livlig aktivitet på en baitplads nær mig. Vi skulle sidde i et tårn sammen, jeg havde været med før og vidste det kunne være ret vanskeligt. Alene skudafstanden på 100 meter til bait-pladsen syntes jeg er rigelig for en uerfaren jæger med natoptik.
Det skal siges, at jeg betragter mig som en ok erfaren natjæger, men dette har altid foregået på foderpladser efter gris, med lys, så det tåler ret beset ikke nogen sammenligning.
Derudover har jeg ikke nogen Spotter. Eller, det vil sige, det har jeg, men det er sådan en sørgelig Kina-tingest, der... tjaaaeh. Stinker. I hvert fald når man får lov at lure gennem onkels termiske spotter. Det er sgu ikke nogen fancy model, men alligevel en verden til forskel fra sådan en lille kinøjser-model, som jeg har.
Aftenen i går, bød på stille vejr, næsten ingen vind og et par graders frost. Vi landede i tårnet klokken 2140 og så var det bare at vente. Jeg led alverdens kvaler, jeg skulle pisse, jeg frøs og ikke mindst. JEG KEDEDE MIG. Jeg er seriøst dårlig til at sidde og vente, hvis ikke der er noget at se på. Onkel kender min svaghed, så han lod mig overtage spotteren, hvorefter han tog sig en lur. Onkels riffel er defekt så imens han venter på tilladelse til en ny, måtte jeg stå for skyderiet, som han grinende beskrev det.
Efter at have luret på rotter, mus, råvildt, ræv og ikke mindst ænder i den sø vi sad ved siden af, skete der pludselig noget.
Mårhundene meldte deres ankomst. Jeg fik vækket onkel, hvorefter han overtog spotteren. Han kunne viskende guide mig hvor de stod og da jeg tændte Parden kunne jeg lynhurtigt derefter prale af at have leveret min, ikke kun første mårhund, men derimod en double på mårhund.
![[Image: 20230328-003956.jpg]](https://i.ibb.co/92vTTGb/20230328-003956.jpg)
Begge mårhunde havde store nøgle pletter ved haleroden på ryggen. Det lignede skab, så de blev pakket i sække og senere gravet ned.
Sikken fantastisk aften.
Da jeg kom hjem gik der under 10 minutter så kom der en SMS fra onkel. "Der er par mere på nabobaitpladsen" skal du med i morgen også. Dette takkede jeg naturligvis ja til.
I aften klokken 2130 sad vi klar i et lille skydeskur. Små to timer senere, og efter ca en liter kaffe samt en uforløst syg trang til chokolade og vingummi vågnede onkel og satte spotteren for øjet. 1 minut derefter var mårhund nummer tre på to dage leveret. Dette var endnu et par, i aften var jeg dog ikke hurtig nok. Tæven smuttede, jeg nåede lige præcis at placere trådkorset på hende, men hun rykkede umiddelbart inden jeg fik taget aftræk.
![[Image: 20230328-234918.jpg]](https://i.ibb.co/HB1Zx9n/20230328-234918.jpg)
Normalt vil magen til den skudte mårhund vende tilbage efter 1-1.5 time. (Det lærte jeg til foredraget) Men desværre ikke denne gang.
Efter en kold bajer kan jeg vist godt tillade mig at gå til køjs. 3 mårhunde på to dage, det giver en god fornemmelse i maven.
Nu skal jeg bare have fundet guldet til en termisk spotter. Den er simpelthen uundværlig
Venligst
Dan "KLOKKER" Korgaard
I dag er mårhunden blevet markan mere fremtrædende og på trods af smånaive påstande om at "situationen er under kontrol" så er Mårhunden kommet for at blive.
Som nævnt i indledningen, så har jeg (altså udover de trafikdræbte og dem onkel sender billeder af, når han høster i bestanden) kun en gang set en mårhund.
Det blev der så lavet om på i går nat og i aften
Forinden gårsdagens tur havde jeg deltaget i et glimrende foredrag angående mårhunden og dennes bekæmpelse, arrangeret af Nibe Jagtforening. Jeg må med skam erkende jeg ikke kan huske navnene på de to herrer, fra Hedensted, der afholdt foredraget, men jeg må sige at det var et særdeles glimrende foredrag.
Onkel er inkarneret mårhundejæger og har løbende 3-4 baitpladser i gang
Jeg har en pard007 til montering på min tikka 690 i kal 6.5-06 Kikkerten er en Hawke etellerandetdillerdaller. Klassisk jagtforstørrelse.
Det er et småproblematisk setup. Kikkertforstørrelsen er for stor, riflen er for tung og for lang men effekten af kombinationen af riflen/kalibret og en HELT klassisk blyholdig 129 grains hornady sp er forrygende.
Den skarpe læser vil jo nok allerede nu have erfaret, jeg har haft succes med netop dette setup på netop mårhunden. Men det vender jeg tilbage til.
Da Onkel erfarede jeg havde fået fingre i en Pard 007 var han fyr og flamme. Han ville have mig med ud. Han havde en plan i forhold til, når der var to mårhunde på baitpladsen, så ville det være en fordel at være to. Jeg er TOTALT ny i det her mårhunde-game men umiddelbart havde jeg en formodning om det nu nok ikke ville være så nemt som forudsagt.
Jeg kom med et par gange, men til trods for livlig aktivitet ifølge kameraet, så skete der intet.
Til det omtalte foredrag fik vi en masse fif i forhold til hvorledes man praktisk skulle forholde sig når man sad derude på baitpladserne. Disse råd skulle vise sig at være ret gode.
I går formiddags ringede Onkel så og berettede om livlig aktivitet på en baitplads nær mig. Vi skulle sidde i et tårn sammen, jeg havde været med før og vidste det kunne være ret vanskeligt. Alene skudafstanden på 100 meter til bait-pladsen syntes jeg er rigelig for en uerfaren jæger med natoptik.
Det skal siges, at jeg betragter mig som en ok erfaren natjæger, men dette har altid foregået på foderpladser efter gris, med lys, så det tåler ret beset ikke nogen sammenligning.
Derudover har jeg ikke nogen Spotter. Eller, det vil sige, det har jeg, men det er sådan en sørgelig Kina-tingest, der... tjaaaeh. Stinker. I hvert fald når man får lov at lure gennem onkels termiske spotter. Det er sgu ikke nogen fancy model, men alligevel en verden til forskel fra sådan en lille kinøjser-model, som jeg har.
Aftenen i går, bød på stille vejr, næsten ingen vind og et par graders frost. Vi landede i tårnet klokken 2140 og så var det bare at vente. Jeg led alverdens kvaler, jeg skulle pisse, jeg frøs og ikke mindst. JEG KEDEDE MIG. Jeg er seriøst dårlig til at sidde og vente, hvis ikke der er noget at se på. Onkel kender min svaghed, så han lod mig overtage spotteren, hvorefter han tog sig en lur. Onkels riffel er defekt så imens han venter på tilladelse til en ny, måtte jeg stå for skyderiet, som han grinende beskrev det.
Efter at have luret på rotter, mus, råvildt, ræv og ikke mindst ænder i den sø vi sad ved siden af, skete der pludselig noget.
Mårhundene meldte deres ankomst. Jeg fik vækket onkel, hvorefter han overtog spotteren. Han kunne viskende guide mig hvor de stod og da jeg tændte Parden kunne jeg lynhurtigt derefter prale af at have leveret min, ikke kun første mårhund, men derimod en double på mårhund.
Begge mårhunde havde store nøgle pletter ved haleroden på ryggen. Det lignede skab, så de blev pakket i sække og senere gravet ned.
Sikken fantastisk aften.
Da jeg kom hjem gik der under 10 minutter så kom der en SMS fra onkel. "Der er par mere på nabobaitpladsen" skal du med i morgen også. Dette takkede jeg naturligvis ja til.
I aften klokken 2130 sad vi klar i et lille skydeskur. Små to timer senere, og efter ca en liter kaffe samt en uforløst syg trang til chokolade og vingummi vågnede onkel og satte spotteren for øjet. 1 minut derefter var mårhund nummer tre på to dage leveret. Dette var endnu et par, i aften var jeg dog ikke hurtig nok. Tæven smuttede, jeg nåede lige præcis at placere trådkorset på hende, men hun rykkede umiddelbart inden jeg fik taget aftræk.
Normalt vil magen til den skudte mårhund vende tilbage efter 1-1.5 time. (Det lærte jeg til foredraget) Men desværre ikke denne gang.
Efter en kold bajer kan jeg vist godt tillade mig at gå til køjs. 3 mårhunde på to dage, det giver en god fornemmelse i maven.
Nu skal jeg bare have fundet guldet til en termisk spotter. Den er simpelthen uundværlig
Venligst
Dan "KLOKKER" Korgaard
Pro rege et grege
Plus ultra
Plus ultra
