Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Genladning
#21
yes my boys:

jbn
Svar
#22
Ignorant....Se her, er nemlig lidt uenig med dig[Big Grin]
http://stevespages.com/page8e.htm (beregning med kuglelængden)
http://www.bergerbullets.com/catalog.htm (Kig på anbefalet twistrate)

G.D.
Great Dane

Svar
#23
About rifle twists and different ammo

Rounds in flight spin for stability because of the rifling on the inside of the barrel. Depending on how much they spin, they are more or less stable in their flight and therefore more or less accurate. The first M16's had a twist rate of 1 complete twist every 14", or 1:14. The next generation had a twist rate of 1 turn in 12". The current A2s and up and the M4 carbines have a much faster twist rate, 1 turn in 7". The reason for the 7" twist is mainly to stabilize the M856 tracer bullet, which is much longer than other rounds. You will recall from above that the M856 was designed to provide 800 meters of trace out of the SAW.

While the slow 1 in 12" twist is adequate to stabilize the 55 grain M193, it will not stabilize the 62 grain M855. As a result, the newer M855 ammo will group 1-2 feet at 100 yards, with bullets flying through the air sideways, instead of shooting to about 2" at 100 yards, like military ammo should.

All this has some ramifications for ammunition selection depending on your rifle's rate of twist.

You can also overspin projectiles and cause overstability. This results in the not-so-desireable condition that keeps the nose of the round pointed high, as illustrated below:
[Image: overstable.jpg]

You can also spin them so hard they fly apart. That's rare, but it happens if you are dealing with very tight twists and very high velocities. When fired at 3200 fps in a 1-in-7 twist rifle, a round is rotating at over 300,000 rpm when it leaves the muzzle. Light, thin-jacketed varmint bullets (i.e., 40gr Hornady TNT or Federal Blitz bullets) often can't take that much spin and will pull themselves apart.
Svar
#24
Behovet for riffelgange med rotation opstår når længden på kuglen bliver større end diameteren (rundkugle har ingen behov for rotation da det er uinteresant om den flyver forlæns sidelæns eller bagrlæns) rotationen bruges til at opnå en gyrostabilisering. Behovet for gyrostabilisering stiger i forbindelse med længde/diameterforholdet (jo større længden er i forhold til diameteren jo kraftigere rotation er nødvendig for at stabiliseringen) Min simple tommelfingerregel siger hvis længde diameterforholdet er mindre end 3 - 1 er behovet for riffelstigning ved en ca hastighed mellem 750 - 950m/sek 12-14" pr omgang, ved ca 4,5 - 1 er behovet ca 10-11" pr omgang ved > 6 - 1 vil behovet være kortere end 8,5" pr omgang. ovennævnte er kun en tommelfingerregel som stortset altid virker i praksis. årsagen til at mange kuglefabrikanter anbefaler en stigning som er længst mulig for at opnå en nødvendig stabilisering er at prisen for en fuldstændig sikker stabilisering kan være høj rotationshastighed og dermed høj ubalanceenergi ved dårligt centrerede kugler. en anden ulempe kan være at kuglen som ilustreret i det amerikanske indlæg kan ende med at afvige fra flyvebanen, med det er sjældent et problem før man når ud på den anden side af 6-900meter(en teoretisk fordel ved overstabilisering af kugler kan være en kortere sikkerhedsafstand). En simpel måde at kontrolere om riffelstigningen er for kort: så kan man få moderat dårlig precicion pga.ubalnce , eller i ekstreme tilfælde eksploderede kugler. Hvis stigningen er for lang vil det resultere i kolbuterende kugler på moderate afstande. men benchrestskytter jagter den optimale stigning for at opnå precis den nødvendige rotation til at stabilisere kuglen uden at den rotere så meget at ubalancen tar overhånd

jbn
Svar
#25
Ignorant!
Jeg prøver lige om jeg har forstået det rigtigt;

Hvis man bruger for lette projektiler i forhold til den riffelgang (stigning) man har, så vil man få meget dårlig gruppering og hvis man bruger for tunge projektiler vil de rulle (over længdeaksen)?
Så det man skal tilstræbe er, at skyde med så tunge projektiler som muligt i den givne riffelgang - altså nummeret før de ruller - er dette korrekt forstået?
Som det vil fremgå af ovenstående er jeg lidt ny udi riffelland og derfor ikke helt familiær med de tekniske termer [Big Grin]
Svar
#26
Hej!

Min læsning i "Precision Shooting" har givet mig et ret klart billede af at de mest præcise rifler ofte er let "overstabiliserede" dvs riffelgangens stigning er lidt for stor til det givne projektil.
Dette KAN skyldes af vi oftest måler "spredningen" på ret kort hold (100 m) i forhold til hvornår "bønnen" er stabiliseret, d.v.s de 100 m fanger ofte et af de meget stabile punkter i projektilets bane.
Min egen og andres erfaring med 6mm PPC og 243 synes at vise at dette holder stik, i hvertfald ud til 300m
Vi må ud og skyde "benchrest" på længere hold!!

Hilsner
Dravis aka. FMJ
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Svar
#27
Hvis et riffelprojektil er gyroskopisk stabiliseret ved mundingen vil det blive mere og mere "overstabiliseret" lang hele kuglebanen da projektilhastigheden daler langt hurtigere end projektilets rotationshastighed. Overstabiliseret betyder jo blot, at projektilet roterer hurtigere end strengt nødvendigt for stabilitet.
Det er naturligvis rigtigt, at rotationsbestemt afbøjning, som følge af asymetriske projektiler, bliver værre med stigende rotationshastighed, men da denne afdrift starter ved mundingen kan jeg ikke se, hvorfor der skulle ske noget væsentligt på længere hold.

Assumption is the mother of all ****ups...


Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)