01-01-2008, 02:38 PM
Det nye år var netop startet og ikke mere end et kvarter gammelt, vi (Fru Larsen og Balder, min ruhår) var ude og kigge på fyrværkeriet fra alle naboerne, da vi hører noget pusle i det levende hegn langs vores vej. Da jeg får fumlet magliten frem og tændt den, kan vi se en sneppe vandre rundt blot et par meter væk. Den reagerer ikke ved at flyve men prøver at gå væk, og så er der jo noget galt og hunden slippes. Sneppen indfanges af Balder og han afleverer den skånsomt, det viser sig at der er et lag is på begge vinger, så jeg vælger at tage den med til vores stald, og lægger den til optøning i noget halm i håb om at det kun var et uheld at den havde is på vingerne. I morges da jeg kiggede til den, var den friskere men kunne ikke flyve, og da jeg så kiggede nærmere, blødte den fra undersiden af vingen og ud af munden(anskydning?). Et stykke af vingen var ligeledes fjerløst, så den blev aflivet da jeg ikke havde lyst til at lade den sidde og dø langsomt i kulden, da jeg ville have haft lukket den ud igen. Efter at jeg er kommet her til Vestjylland, har jeg oplevet flere snepper end nogensinde tidligere, og visse dage er det helt vildt hvad der kan være af de små vævre fyre på vores 6 hektar mose, eng og krat.
Mvh.
Lars/Great Dane
lars@reloadersnest.com
Skype : gunsandlead
Mvh.
Lars/Great Dane
lars@reloadersnest.com
Skype : gunsandlead
Great Dane