Tja, til benchrest skydning hvor intet kan forrykke sig og våbnet er så tungt at der skal et vulkanudbrud til at genere skydningen, så er det vigtigt med den bedste håndladede ammunition, hvor man vejer hylstre, måler hylstervolumen, tjekker kugler for vægt og koncentricitet, afmåler krudt med de fineste vægte man kan få og tjekker alt andet... det er klart.
Det giver naturligvis det allermest ensartede resultat.
Men til hvilken omkostning - og kan det betale sig.?
Til almindelig jagt, er det efter min mening lidt ligemeget, om man rammer der hvor man sigter - eller ca 2-3 cm fra lige præcis dét punkt man allerhelst vil.
Selvfølgelig kan man få en bedre gruppe, med bedre ammunition - men jeg har også set det omvendte. En dyr riffel, Accuracy International faktisk, som skød elendigt med Federal Premium jagtammunition.
Den skød udemærket med Winchester Silvertip - og ganske fortrinligt med AMA.
Så dyr ammunition er ikke altid det bedste - men riflen kan tunes ind til ammunitionen. Bare se på Browning BOSS-systemet, hvor man ændrer riffelløbets harmoniske svingninger ved at flytte en vægt på løbet, endda med hjælp af en fint scaleret micrometer-indikering.
Hvis man ellers kender sin riffel, baser/ringe, kikkert, støtteben/sandsæk, skydestilling m.v. - så kan man naturligvis begynde at presse mere præsicion ud af hele setuppet.
Jeg mener dog ikke at man kan spare skiven væk, da man stadig får en vigtig indikering på om man "rykker" skuddet af - i stedet for bare at lave huller i luften.
Selv er jeg glad for at skyde for sjov, hvor præsicion er det jeg går efter - men på mål på forskellige afstande, af forskellig form, som eks et patronhylster, en dåse eller andet som ligger på en eller anden måde og som flytter sig når man rammer.
Det er ikke noget man kan notere sig ned da man ellers skal måle alle faktorer op efter hvert skud hvis man skal have det mindste skrevet ned om det, men man får et kendskab til ammunitionen - og dermed også af våbnet. Man får opbygget sin intuition og man lærer våbnet at kende.
Selv vil jeg hellere på jagt med én der gerne tager ud og bruger meget af sin fritid på at skyde for sjov, kender sit våben og rammer indenfor - lad os sige 5cm på 200 meter - end en der har købt det allerbedste udstyr og har skudt 4 skud og kan ramme indenfor 2cm på samme afstand.
Vi kan alle sidde klar og vente på det rigtige øjeblik - men hvis ikke intuitionen er med, altså erfaringen på sin vis, så begynder det at blive farligt. I hvert fald i jagtøjemed.
Det kan godt ske at de bedste finskytter noterer sig alt om deres enkelte skud - gemmer hylstrene og data om ladninger m.v.
Det har jeg da læst om at snigskytter gør - de holder af og til "dagbøger" om deres mål, afstande, ladninger, prøveskydninger... alt..
Personligt mener jeg at der kommer for meget teori med i spillet - og det dermed kræver forholdsvis meget af skytten. Selvfølgelig har de talent.. det er klart.
"Hmmmmm det her skud minder vist meget om det jeg lavede i 86.. vinklen er mere som i 92 og krudtet stoppede de med at lave i 06, så nu bruger jeg en patron der er... oh.. 12 m/sek hurtigere og kugler der er 10 grain tungere men med boattail!"
Det niveau når man jo ikke op på som almindelig jæger... men det er lidt det du lægger op til.
Selv har jeg fået skydning ind gennem modersmælken - tja, det kan jeg vel godt tillade mig at sige, idet far var jægeren... men det var rent faktisk mor som lærte mig at skyde.
Jeg har dummet mig gevaldigt - men har oftest fået rejst mig igen og kommet tilbage på hesten.
Jeg har nydt skiveskydning på lange afstande med nogle af de bedre rifler og håndladet ammunition. Nu nyder jeg mere turen ud og se mig omkring, og måske, hvis jeg får lyst... tage et dyr med hjem.
Normalt tager jeg ikke på jagt, fordi jeg behøver det - men fordi det interesserer mig.
Har af og til siddet på en jagt og fået et rådyr til at stå perfekt - men ikke trykket af.. det er jagten som interesserer mig, og det at jeg KAN. OG så er der en vis glæde i... at lade dyret leve, i stedet for bare at ligge i fryseren.
I og med at jeg er oplært af min mor, kan det godt ske at folk griner lidt over at jeg skyder som en kælling... men er nu præcis nok til at tage 21 lerduer med en pumpgun og oftest mere med halvauto eller s/s, ramme cal 12 hylstre ud til 60-70m med salonriffel - og sodavandsdåser ud til ca 125m ligeleds med salonriffel.
Og det med almindelig Winchester bulk-pack 550 patroner i en box - eller CCI MiniMag eller CCI Standard... det er præcist nok til mit brug, men det er de øjensynligt ikke til dit brug.
De er jo ikke nær så præcise som eks RWS Match, eller det Eley som alle andre bruger - men jeg KENDER ammunitionen, våbnet og alt der er værd at vide.!
Og som 31 årig har jeg da også kun haft skydning som hobby i... oh, 25½ år og jagt siden jeg var 16. Så mener at kunne snakke lidt med her, trods et lavt tal på indlægs-siden på forummet.
Men mener bare, at hvis man kender ammunitionens formåen - og skyder det bedste man har lært - så kan du selv med det billigste ammunition, indskyde riflen og få et tilfredsstillende resultat ud af det.
For så VED du hvad du kan forvente af hele setuppet.
For selv elendig ammunition har et centrum af egenspredning.
Dyr premium ammunition har bare langt mindre egenspredning, idet alt er yderligere opmålt, kontrolleret m.v.
Polarbears walk a lonely path..
But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)