Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Rensdyrjagt på Grønland
#1
Jeg har en kammerat som rejser til Grønland et par gange om året, og nu har han så spurgt om ikke jeg har lyst til at rejse med en tur og skyde et par rensdyr. Er der nogen her i forummet som ved hvornår på året det er bedst at prøve på at overliste sådan et par stykker. Det gør ikke noget hvis der samtidig kan fiskes nogen ørreder på flue. Planen er foreløbig lidt løs i kødet og jeg kunne godt tænke mig hvis nogen kan give et par gode råd. Hvordan er det med at få våben med derop, eller er det måske en ide at anskaffe sig et on location[Big Grin].Vi har tænkt os et sted i nærheden af manitsoq.Men det er ikke endelit besluttet.

[Image: modibuk07.jpg]

+GONE2HUNT+


+GONE2HUNT+

King of varmint

Op ad bakke, er trods alt stadig fremad.



NU MED DÆMPER
Svar
#2
Ifølge gældende lovgivning skal du enten flytte folkeregisteradresse hertil og så indløse jagttegn (50 kr.)og hente licenser på kommunekontoret (koster gratis), eller også skal du entrere med en lokal outfitter, som så tager sig af både det praktiske og det juridiske. Du kan også komme med fastboende på jagt, men kun som bærer [Big Grin]. Det sidste kan jeg faktisk varmt anbefale. Selve turen, naturen, overnatning i telt, de lyse nætter o.s.v. alt dette er fortryllende. Lige det at trykke på aftrækkeren er det mindste af det hele.

...men det var jo ikke det du spurgte om, så her er lidt praktiske oplysninger:

Det varierer fra år til år hvornår jagten starter, men som regel sidst på sommeren. Jeg holder mest af at vente til hen i august med at tage på jagt, for så har vi haft den første nattefrost, og så er alle de forb##%&** myg døde. Hvis du skal med på jagt omkring maniitsoq, kan det være en god ide at have en lille lomme GPS navigator med. Jeg plejer at tage et waypoint der hvor jeg går i land med gummibåden, og så slukker jeg GPS´en for at spare strøm. Senere når jeg vil tilbage hvor jeg kom fra, tænder jeg lige GPS´en og går nogle meter indtil jeg har en klar retning til mit waypoint, så slipper jeg for at spekulere over om jeg er faret vild.

Det er også en rigtig god ide at have en bærbar VHF radio i lommen. Både til kommunikation med de andre jægere, og til nødopkald til Aasiat radio hvis det skulle blive nødvendigt. Jeg har også brugt VHFén til at foretage opringning til det almindelige telefonnet via Aasiat radio, så kan man lige fortælle derhjemme hvor man er og hvornår man regner med at være hjemme (vi var sejlet et andet sted hen end oprindeligt planlagt p.g.a. pakis).

...og lad nu være med at gå 10 kilometer ind i landet og skyde 10 rensdyr, selvom I sagtens kan få licenser til det. Det er hæsligt tungt at bære dyrene ud på ryggen.

Jagtriflen kan tages med fra Danmark på en almindelig tre måneders deklaration (downloades fra http://www.politi.dk), men politiet er noget mistænksomme hvis du kommer med en riffel uden en aftale med en outfitter, de er jo ikke dumme.

Hvis du ligefrem vil anskaffe en riffel specielt til formålet, så er kaliber .243 Win noget nær mit drømmekaliber til rensdyrjagt. Kaliber .222rem er lovlig, men efter min mening for klein. Jeg har selv en kaliber .308 Win, men har bestilt en pibe i kaliber .243 til den. Og så skal du vælge riflen så let som overhovedet muligt, det kan nemt blive tungt nok at gå endda. Kunststofskæfte og rusttræge piber er smukke, der sprøjter jo saltvand ind i gummibåden.

Det var det hurtige overblik, spørg bare igen hvis der er mere.

Venlig hilsen Lasse
...Buy the best and cry only once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#3
Jeg er ved at få noget i stand med en lokal outfitter, jeg har ikke tænkt mig at der skal gå krybskytte i det, det er ikke lige min stil.Men det jeg gerne vil vide noget om er fredningstider, jeg kan ikke rigtig finde noget, men de er måske varierende år til år.Derudover vil det være fint med lidt info om hvordan det er med at få trofæer med hjem, er der problemer eller er det nemt.Og lige sådan mht. riflen, men det er ikke et problem hvis man kan henvise til en outfitter eller hvad.[?]Jeg har caliber 243, 6.5, og 270 win og havde egentlig bestemt mig for 270eren men hvis du kan anbefale 243eren er det da noget som jeg vil overveje kraftigt, hvilke ladninger kan du anbefale. jeg bruger kun min 243 til råvildt og synes egentlig, at en ren er et dyr som er på størrelse med dåvildt.Og dem ville jeg ikke skyde på med 243[Big Grin].

[Image: modibuk07.jpg]

+GONE2HUNT+


+GONE2HUNT+

King of varmint

Op ad bakke, er trods alt stadig fremad.



NU MED DÆMPER
Svar
#4
Jamen .270 win er utrolig velvalgt til rensdyrene, bliv du bare ved den. Alle de tre du nævner er gode, så det skal nærmest afgøres af hvilken en af riflerne du har mest tillid til m.h.t. funktionssikkerhed og betjening. Rener er i gennemsnit mindre end dådyr, men går du efter den store buk, kan det være en fordel med den ekstra punch der er i 270´eren fremfor 243´eren. (jeg går ikke efter store bukke, de smager ikke godt. En smart lille kvie passer bedre til min fryser, og mine smagsløg [Big Grin]).

Jeg troede selvfølgelig ikke du ville begå ulovligheder, selvom mange heromkring får jagtvenner på besøg til at "bære" i sæsonen [:0].

Angående trofæ med hjem, så er det meget nemt. Du ringer til Grønlands Hjemmestyre på +299 34 50 00 og beder om at tale med den ledende dyrlæge. Han skal forsyne dig med et sundhedscertifikat. Det er gratis, og så sender du bare trofæ og certifikat med skib eller fly til konservatoren.

Hvis du vil have trofæet direkte hjem til dig selv er der en ekstra hage ved det: du skal registreres som importør i din lokale fødevareregion (det er konservatoren i forvejen). Det er nu ikke så slemt, det koster ikke noget, og du finder adressen på din fødevareregion her: http://www.fvst.dk .

Jeg vil ikke anbefale at du tager trofæet med som bagage i flyet hjem. Grænsedyrlægen i Kastrup har ikke længere kontor i ankomsthallen, så du skal have det forbi grænsedyrlægen et helt andet sted i lufthavnen, og det koster ekstra fordi flyveren fra Grønland ankommer efter normal arbejdstid.

Jagttiden fastsættes fra år til år efter den biologiske rådgivning, men du kan godt gå ud fra, at du kan komme på jagt i august og september. Tidligere er det for varmt, og senere kan vejret blive for usikkert, men der er vist lidt andre sæsoner for outfitterne end for os fritidsfangere, så det må du lige klappe af med ham. Hvis du både vil gå på jagt og fiske ørreder kan det være en fordel at komme afsted allerede i juli, der er højsæson for ørreder, men så skal du have myggenet med. Myggebalsam skal du købe her i Grønland, du kan ikke få noget der virker i Danmark.

Riffel ind og ud er som sagt nemt. Lav en tre måneders deklaration på http://www.politi.dk , og hav gerne et print af aftalen/kontrakten med outfitteren med, så får du ingen problemer.

Venlig hilsen Lasse
...Buy the best and cry only once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#5
Tak LasseScout, du har svaret på alt hvad jeg behøver vide p.t. hvis der dukker nye spørgsmål op vender jeg tilbage. Lige nu er spørgsmålet hvad outfitteren har tænkt sig at charge, det bliver nok ikke ren venne tjeneste selvom min makker kender ham godt.

[Image: modibuk07.jpg]

+GONE2HUNT+


+GONE2HUNT+

King of varmint

Op ad bakke, er trods alt stadig fremad.



NU MED DÆMPER
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 2 gæst(er)