DJ ønsker mere naturindhold i randzoner

[Kima]

Mere naturindhold i randzoner


Jeg har nået den alder hvor jeg ved hvad der er værd at vide, og på en god dag kan jeg faktisk huske noget af det

[Kima]

Sprøjtefrie halveres


Jeg har nået den alder hvor jeg ved hvad der er værd at vide, og på en god dag kan jeg faktisk huske noget af det

[Kima]

Minister vil fjerne randzoner


Politisk korrekthed: Adfærd eller synspunkter, der er styret af frygt for andres mening.

[Kima]

Landmænd beholder retten til egen jord


Politisk korrekthed: Adfærd eller synspunkter, der er styret af frygt for andres mening.

[Kima]

Løft til landbruget


Politisk korrekthed: Adfærd eller synspunkter, der er styret af frygt for andres mening.

[Kima]

Bedre forhold


Politisk korrekthed: Adfærd eller synspunkter, der er styret af frygt for andres mening.

[Leo]

For mig at se er der endnu engang tale om politisk plat, hvor det drejer sig om at vise handlekraft, mere end om at løse et problem.

Landbrugsministeren (for miljøminister kan jeg ikke få mig selv til at kalde hende) starter med at fjerne de sprøjtefri ranszoner med et fingerknips.
For ikke det skal se alt for miljøfjensk ud, vil hun så indføre, at landmændene må kalde det braklægning, hvis de sår med to forskellige afgrøder på samme mark[}][}][V]
Sidste år havde vi ifølge artiklen et brakareal på størrelse med Møn - lur mig om ikke hun snart vender tilbage og fortæller at nu er brakarealet øget med 35% eller lignende!
For mig er en kornmark med udlæg altså ikke en brakmark - og jeg er helt sikker på, at sådan har agerhønen det også!!

Eller er jeg helt galt afmarcheret?

[unknown]

Du misser pointen i aftalen. Pointen er at hvis landmanden har lyst så kan han nu lave bi-venlige brakarealer. Det var svært tidligere.
Randzonerne var ulovlige. Vi er vel ikke imod at ulovligheder/overgreb bliver fjernet imod landets borgere?
Der er mange jagtlejere som vil få stor glæde af denne pakke. Jeg kan ikke se at der er meget vildtvenligt i en brakmark som blot består af tidsler og lortegræs der slås en gang årligt for ikke at springe i skov.
Med hensyn til jagten så er det nok så som så med det, det kommer snart til at hedde regulering. Og så kan vi søge om en reguleringstilladelse årligt med baggrund i de aftaler DanmarksJægerforbund laver med DN og de andre organisationer.

Hvis jeg var driftleder på et gods så ville jeg vælge at høvle arealerne over 2-3 gange årligt med en stor brakpudser og så skide på jægerne. De brokker sig alligevel altid over alt. At så vildtager, bi-venlige arelaer og andre faunamæssige ting fjerne fokus på at tjene penge og drive et effektivt landbrug. Hvis man frit kan vælge fra en større palet i samarbejde med andre interessanter(jægere) og konsekvenserne ved fejl kunne blive mindre så ville landmanden være mere lydhør over for naturen.

I år har mange landmænd været i vridemaskinen fordi brakken ikke har været afpudset godt nok, køerne har ikke afgræsset engarealerne godt nok. Vildtblandingerne har ikke været sået tæt nok. Rigide regler som håndhæves af præmenstruelle kvinder gør livet surt for mange landmænd. Derfor gider landmænd ikke gøre noget for naturen. De eksempler jeg nævner har ikke rod i godt landmandsskab, altså arbejdet er udført ok men ingen gider tage en retsag med naturstyrelsen, når man bliver behandlet dårligt.

Hvis man vil noget for naturen så betal landmanden det som arbejdet koster, eller lad ham bestemme hvad han har lyst til at gøre for naturen, istedet for at en tommestok og gps billeder skal bestemme om græs er afgræsset godt nok når det er 7 cm højt i november måned.

Alle fifler med tal, så de er ikke troværdige.

[McQuolle]

Leo: Du er galt på den. Du må netop ikke så 2 alm. landbrugsafgrøder. Så det er ikke bare en kornmark med alm. udlæg.

MvH
Morten

[IMG] http://img.photobucket.com/albums/v603/S...rdlogo.gif [/IMG]
.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62

[Leo]

Med de nye regler vil en landmand kunne vælge enten at tilså sit brakareal med biodiversitetsfremmende frøblandinger i foråret eller at slå arealet i eftersommeren for at opfylde støttebetingelserne for brak. Frøblandingen skal bestå af mindst to plantearter og skal i jorden senest den 30. april. Frøblandingen må ikke udelukkende bestå af produktionsafgrøder (korn, raps eller majs i renbestand eller en blanding heraf).