Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Ballistik / kuglebane med lyddæmper
#1
Ærede medlemmer

Jeg har fået investeret i en Stalon Whisper til min gamle Carl Gustav 6,5x55. Skov i Bording stod for montering, og jeg drog glad afsted til skydebanen for at få riflen skudt ind med det nye udstyr.

Den dæmpede fint lyden og rekylen - nå ja - der er jo i forvejen ikke nævneværdig rekyl fra denne kaliber, så det lagde jeg faktisk ikke mærke til.

Men - Riflen var i forvejen skudt ind på 200 meter med Norma Partition (9,1 g / 140 gr fabriksammo) så jeg blev noget overrasket over at jeg skulle skrue kikkerten (S&B 3-12x50) 10 klik op med lyddæmperen monteret!
Det må jo betyde en noget mere krum kuglebane? Men i så fald hvor meget?

Lyddæmperen tager selvfølgelig noget energi, men jeg fik en dum følelse af, at jeg måske skulle have ofret lidt flere penge, og så købt mig et par elektroniske høreværn - istedet for at have en lyddæmper med så krum en kuglebane, at man konstant skal sidde og vurdere, hvor meget man skal holde over eller under på målet! Det kunne gå på en skydebane, men der duer ikke på praktisk jagt.

Eller har lyddæmperen en fejl?

Mvh Jesper
Svar
#2
Hej Jesper

Rolig nu, din riffel har ikke fået en mere krum bane, med mindre du har kortet meget af piben, således at hastigheden er faldet meget. Hvis du ikke har kortet piben ned, vil lyddæmperen faktisk give dig en (marginalt) højere hastighed.

Men montering af lyddæmper ændrer pibens egensvingning og dermed træfpunktet.

Du kontrollerer ovenstående, ved at skyde på 100m og 200m og forholde dig til forskellen eller skyde over kronograf og bruge den faktiske hastighed til at lave en kliktabel.

Knæk og bræk

Torben
Svar
#3
Det lyder godt.
Jeg har nok ladet mig forvirre af, at der overhovedet ikke skulle korrigeres sideværts.

Mvh Jesper

NB: Så får lyddæmperen en chance mere - og i mellemtiden har jeg fået overbevist finansdirektøren om, at jeg bliver nødt til at investere i et par elektroniske høreværn! [Big Grin] [Big Grin] [Big Grin]
Svar
#4
Hej Jesper!

Det lyder som noget du har fået at vide hos Skov - uden at skulle nævne den specifikke ekspedients navn. Men præcis det du beskriver med 1. krummere kuglebane 2. at noget af energien tages ud af kuglen når den passerer gennem en lyddæmper - har jeg med egne ører og tæt på ordret hørt denne ekspedients udtale. Han var endda ved at sælge en Stalon som din... SUK[:I] Det er dælme op ad bakke...

J.
Svar
#5
Måske den samme. Smile
Jeg tænker man kan nok sammenligne løbet på en riffel med en vandslange som ligge på jorden. Når man sætter tryk på så begynder den at piske frem og tilbage. Der sker lidt det samme med en pibe. Det er en af grundende til egenspredning. Vandslangen er bare ekstrem i forhold til riflen.
Svar
#6
Hold nu op med det der gætteri [Wink]
Grunden til at en riffel generelt skyder lavere når der er monteret en dæmper, er så såer simpel,
Kikkerten (sigtelinjen) sidder på riffellåsen
Lyddæmperen sættes på enden af et langt tynd rør, som derved bøjes lidt nedad med mundingen.
Det er mundingens retning som bestemmer hvor du rammer.
Lavere munding = lavere træfpunkt


Hvis en lyddæmper er en våbendel, så må en gummistøvle være en legemesdel
Borger i en bananrepublik, hvor myndigheder og bandegrupperinger, udviser en forbavsende lighed
Svar
#7
Ja, ja, Jørgen, så nu glæder jeg mig til at høre hvorfor min 35Whelen skyder 10 cm højere på 100 m. med dæmper, end den gør uden dæmper?? Er der varm luft i dæmperen, som hæver mundingen??
[Big Grin]
Svar
#8
Citat:quote:

Originally posted by tagergaard

Ja, ja, Jørgen, så nu glæder jeg mig til at høre hvorfor min 35Whelen skyder 10 cm højere på 100 m. med dæmper, end den gør uden dæmper?? Er der varm luft i dæmperen, som hæver mundingen??
[Big Grin]



Nu skrev jeg jo "generelt"
Der er dog enkelte rifler som er så fejlbehæftde[8D][8D][8D] at de bryder gængse regler.

Hvordan har den det i øvrigt med forskellig amo, flytter den også her ud over de generelle fysiske regler:
Høj art = Højt træf
Lav fart = Lavt træf


Hvis en lyddæmper er en våbendel, så må en gummistøvle være en legemesdel
Borger i en bananrepublik, hvor myndigheder og bandegrupperinger, udviser en forbavsende lighed
Svar
#9
@Tagersgård hvilken riffel??
Svar
#10
Citat:quote:

Originally posted by Marion Morrison

@Tagersgård hvilken riffel??



host rem 700 host-host [B)].

mvh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"

Forbundsmester 2020 i sporting, jagtfeltskydning og jagthorn!
Svar
#11
Den eneste af mine piber, der skifter træfpunkt opad er min 9.3x62 i jagtprofil (S&L), så der er pudsige undtagelser fra det generelle billede.

Jo tungere dæmper jo lavere træfpunkt, da "loddet" i enden af piben bliver tungere og tungere. Hastigheden forbliver ca den samme:
http://www.riffeljagt.com/forum/code/topic.asp?TOPIC_ID=32816

Mvh Pete
Svar
#12
Host I bare alt det I vil. Min Remington 700 i 35Whelen, sender alle de 250 grains projektiler jeg stopper i den, afsted med 785 m/s og de lander inden for en fem-krone på 100 meter. Det er med 50 cm pibe og en Sonic 45 på spidsen. Glimrende værktøj.
Svar
#13
@tagergaard
Lyder som om det er en let morter du skyder med[^]

/Rolin

[Image: image_zps40cd4b03.jpg]

"Non timeo mori, nec vivere Vereor"
Acts 10:13, "Rise, Peter; kill, and eat".

The two most important days in your life are the day you are born and the day you find out why.



Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: